Bliv abonnent
Annonce
Kommentar af 
Niels Bertelsen

Skærme, tech og it er ikke i sig selv skadeligt eller farligt. Men det er forretningsmodellen bag tech-giganterne

Techgiganterne skaber indtjening så astronomisk, at det er nok til at lobbye og købe indflydelse de rette steder, skriver Niels Bertelsen.
Techgiganterne skaber indtjening så astronomisk, at det er nok til at lobbye og købe indflydelse de rette steder, skriver Niels Bertelsen.Foto: Kenny Holston/AP/Ritzau Scanpix
3. marts 2025 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

De fleste har nok hørt om fracking, en kontroversiel måde at udvinde olie og gas på, hvor der bliver slået frakturer i undergrunden ved at bore gennem stenlag og så højtryksspule ved hjælp af vand, kemikalier og grus, så olieselskaberne kan komme ned til olie- og gaslommerne.

Fracking møder stor modstand, fordi det er ødelæggende for omgivelserne og miljøet.

Når jeg ser på sociale medier som Facebook, Instagram, X (Twitter), TikTok og til en vis grad YouTube og i særdeleshed virksomhederne bag, så synes jeg, at netop betegnelsen fracking giver god mening.  

De udøver fracking af vores opmærksomhed. Benhård og ret hensynsløs fracking. De sprøjter meget bevidst og strategisk efter de steder i hjernen, som evolutionært vil slå revner og skabe afhængighed.

Og de gør det med et formål. At tjene penge.

Læs også

Det gør de ved at måle på alt undervejs, ned til mindste detalje, tryk, lokalitet, adfærd hos brugeren – for at kunne sælge det videre. Gøre det til det mest indbringende produkt på varehylden enten hos sig selv eller hos købere, som vil markedsføre alt fra produkter til holdninger.

De udnytter den afgrund, der er mellem vores hjernes evolution og så de muligheder, vi har. Altså signaler, vi ikke kan sige nej til, fordi de engang holdt os i live, og vores hjernes måde at agere på er trænet efter dem.

Lidt ligesom, at visse fastfood og fødevareproducenter udnytter samme mismatch i forhold til sukker. Det er uhyre sjældent i naturen, så derfor har det førsteprioritet, når vi støder på det – selvom det forekommer i usunde, skadelige og ødelæggende mængder.

Meta, Google og X været med til at tilsværte synet på tech, it og skærme.

Niels Bertelsen

På den måde har Meta, Google og X været med til at tilsværte synet på tech, it og skærme. Nemlig som nogle, der helt gratis suger en kolossalt vigtig ressource ud af samfundet, nemlig opmærksomhed, udelukkende til egen vinding. Som slår revner i vores trivsel, demokrati og adfærd undervejs.

Som tilmed kan træne deres sprogmodeller på samme data og blive endnu bedre til med kunstig intelligens at lænse og lirke endnu mere opmærksomhed ud af os, uden vi reelt har et immunforsvar til at stå imod det eller er vidende om det.

Bag ved står en række andre platforme, som trækker på samme model, om det så er datingapps eller streaming. Alle som én skaber de faktisk flere revner og ulykker end de gavner. Og de skaber også indtjening så astronomisk, at det er nok til at lobbye og købe indflydelse de rette steder.

Eksempelvis en nu nyvalgt præsident, som er klar til at fracke alt fra undergrund til politiske regler og beskyttelse mod udnyttelse.

Opmærksomhed er en valuta. Det er et grundstof. Det er en voldsomt vigtig ressource. Det er den i særdeleshed i et samfund, hvor vi gerne vil deltage i den demokratiske debat og være oplyste.

Læs også

Hvor vi vil uddanne os rigtigt. Have blik for verden omkring os. Forstå den og deltage i den. Skabe et bredt fundament af dannelse og viden, så vi kan bygge endnu bedre og tryggere rammer hele tiden. Så vi kan tage ansvar og agere ansvarligt.

Derfor er den store fracking af opmærksomhed så farlig: Når mange unge bruger op til ni til ti timer (!) dagligt på en vifte af de sociale medier. Når mange – også ældre ikke digitalt indfødte – bruger timevis samme steder.

Når evnen til at fokusere (ifølge forskning fra 2021) er raslet ned til blot lidt over trefjerdedele af et minut – mod omkring to et halvt minutter i starten af 2020’erne.

En helt ny dansk undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser blandt andet, at 31 procent af pigerne i alderen 13-17 år har moderate eller svære tegn på afhængighed af sociale medier.

De enorme markedsværdier af tech-giganter vidner om, hvor utroligt berigende og magtfuldt det er at kontrollere den kollektive opmærksomhed.

Niels Bertelsen

Alt sammen er skadeligt. Og også farligt. Ikke farligt, fordi det er it, tech eller skærme. Men fordi det er forretningsmodellen hos nogle af giganterne, som er skadelig.

En forretningsmodel, som tilmed i følge sektion 230 i den amerikanske Communications Decency Act er ansvarsfri. Med andre ord kan de ikke gøres ansvarlige for de tektoniske rystelser, de skaber under trivslen og demokratiet. Det har desværre smittet af på hele opfattelsen og tilgangen til techgiganterne i mange år.

Det har kostet dyrt på opmærksomhedsressourcen og vores evne til at fokusere. Det er mærkeligt, for vi ville aldrig forære helt afgørende og samfundskritiske ressourcer væk, om det så var olie eller jord.

Section 230 blev til under internettet version 1.0, hvor sociale medier ikke var farlige, men noget som ventede forude til at forbinde og oplyse mennesker. For sociale medier er i bund og grund en god ting og en god idé, og teknologien bag er ligeså.

Bare ikke i de forkerte, grådige og ansvarsfrie hænder.

Som så meget andet, er tech, it, AI på alle måder fantastisk og fyldt med mulighed for at skabe bedre liv, rigere samfund, bedre sundhed, hjælp og støtte. Men det kræver hegnspæle, og en af dem skal gå ved vores opmærksomhed.

Læs også

Opmærksomhed er nok den vigtigste og mest rentable valuta i den moderne digitale økonomi. De enorme markedsværdier af tech-giganter vidner om, hvor utroligt berigende og magtfuldt, det er at kontrollere den kollektive opmærksomhed.

For at modvirke denne koncentration af magt kunne man indføre en beskatning af udbyderne baseret på gennemsnitsforbruget i befolkningen. Provenuet kunne så bruges til at støtte medier og almen oplysning, som i dag lider under tech-oligarkiets dominans.

Det kunne komme lokale medier, undervisning, foredrag og events til gavn og bruges til at støtte udviklingen af sunde sociale fællesskaber og apps, der ikke bygger på de samme udnyttende forretningsmodeller.

Der bør indføres skærpet regulering med fokus på at beskytte mindreårige mod skadeligt indhold og sikre, at selskaberne bag sociale medier holdes ansvarlige for ulovligt indhold.

Niels Bertelsen

Samtidig bør der indføres skærpet regulering med fokus på at beskytte mindreårige mod skadeligt indhold og sikre, at selskaberne bag sociale medier holdes ansvarlige for ulovligt indhold.

Et andet vigtigt tiltag kunne være at fremme sociale medier, som ejes og drives af brugerne selv – på samme måde som mailservere fungerer uden algoritmer, der forsøger at fastholde brugerne.

Selvom sådanne distribuerede sociale medier allerede eksisterer, lider de ofte under ”diskotekseffekten”: Ingen vil deltage på en platform, hvor deres venner ikke er.

For at bryde denne onde cirkel kunne det overvejes at kræve, at offentlige organisationer, der er til stede på kommercielle sociale medier, også skal være aktive på brugerejede platforme.

Dette kunne være med til at kickstarte en sundere og mere demokratisk digital offentlighed og være et værn mod usunde forretningsmodeller.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026