Prosa til politikerne: I har forsømt at gribe ind trods flere faretegn i Forsvarets Efterretningstjeneste

DEBAT: Trods faretegn og tidligere afsløringer af digital overvågning har politikerne kun tildelt Forsvaret Efterretningstjeneste flere midler. Der er behov for en systematisk reform – ikke kun undersøgelser og whistleblowerordninger, mener Prosa.

Af Niels Bertelsen
Formand, Prosa – forbundet af It-professionelle

Skandalen i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) bør få det til at løbe koldt ned ad ryggen på alle borgere i et demokratisk samfund som det danske.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) har afleveret dokumentation til Forsvarsministeren og offentliggjort en pressemeddelelse med en sønderlemmende kritik af praksisser, som tilsyneladende er ulovlige, uetiske og tyder på en magtfuldkommen kultur i efterretningstjenesten.

Det kalder på politiske reformer af vores efterretningstjenester og kontrollen med dem – ikke blot personsager mod topledelsen.

Politikerne har et stort medansvar
Tilsynets pressemeddelelse peger på, at FE har overvåget og videregivet oplysninger om danskere ulovligt helt tilbage til før tilsynets oprettelse i 2014.

Dele af den praksis har været kendt, og ansvaret er ikke FE’s alene. Politikere, der i lyset af de mange, tidligere skandaler har undladt at træde i karakter, har et lige så stort ansvar.

Det er bekymrende, når Socialdemokraternes cybersikkerhedsordfører, Annette Lind, reagerer i Computerworld ved at afvise enhver reform, som kunne flytte de unødvendige beføjelser fra Center for Cybersikkerhed ud af FE.

Socialdemokraterne lægger op til en undersøgelse, og der tales om whistleblowerordninger. Det er ikke nok. Der er behov for reformer af både FE og Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

Flere penge til FE trods skandaler
Snowdens afsløringer i 2013 pegede på, at FE var involveret i en udvekslingsbørs med udenlandske efterretningstjenester, heriblandt amerikanske National Security Agency (NSA).

Militære tjenester må typisk ikke overvåge deres egne borgere. Derfor indgik de i et samarbejde om at overvåge hinandens borgere og udveksle oplysningerne.

På det tidspunkt var reaktionen fra Socialdemokraternes daværende statsminister, Helle Thorning-Schmidt, at der ikke var ”noget grundlag for at antage, at der skulle foregå ulovlige amerikanske efterretningsaktiviteter rettet mod Danmark eller danske interesser.”

Men det er lige netop den udveksling med NSA, der ligger til grund for en substantiel del af kritikken fra tilsynet.

I 2018 kom det frem, at FE selv havde overvåget fiberkablerne i Danmark og indhentet oplysninger om danske statsborgere ulovligt.

En grundig undersøgelse fra Lysne-udvalget i Norge pegede på, at netop den form for masseovervågning af egne borgere udgjorde et brud på borgernes rettigheder i henhold til EU’s menneskerettighedserklæring. Den skandale førte heller ingen steder.

Et stort politisk flertal har forsømt at gribe ind over for alle disse faretegn og har rutinemæssigt reageret ved at tildele FE flere beføjelser og øge deres bevillinger.

I 2004 modtog FE 362 millioner kroner i tilskud. Det var i 2019 vokset til 975 millioner. Det er ikke i sig selv et problem, men læren for FE er lige så soleklar, som den er problematisk: Efterretningstjenesten kan trygt fortsætte sin overvågning, der er flere penge på vej.

Resultatet ser vi i den nuværende skandale. Hvis vi skal undgå det i fremtiden, skal vi have en ansvarlig reform.

Lad Folketinget udpege tilsyn
Konkret anbefaler PROSA et mere demokratisk og systematisk tilsyn med efterretningstjenesterne.

Her kan vi med fordel lade os inspirere af Norge, som gennem et parlamentarisk kontroludvalg (EOS-udvalget) fører en skærpet parlamentarisk kontrol med måde den civile og militære efterretningstjeneste.

EOS-udvalgets syv medlemmer udpeges af Stortinget efter udpegning fra Stortingets Præsidentskab. Det betyder, at de har en større formel og reel uafhængighed af de tjenester, som de skal føre tilsyn med.

I Danmark er TET udpeget af justitsministeren efter drøftelse med forsvarsministeren. Tilsynet er således udpeget af den samme instans, som er øverste arbejdsgiver for de tjenester, som den skal kontrollere.

En anden fordel ved at lade Folketinget udpege Tilsynet med Efterretningstjenesterne er, at det formelt knytter tilsynet op på en demokratisk struktur og dermed styrker politikernes ansvar med at følge med i efterretningstjenesterne og sikre borgernes retssikkerhed.

Øg tilsynets mandat
Som det ser ud nu, har TET kun beføjelser til at føre opsyn med FE’s og PET’s behandling af persondata. Det mandat bør gælde efterretningstjenesternes aktiviteter bredt, så FE og PET ikke kan gå til kanten – eller over – loven på områder uden konsekvenser, fordi tilsynet ikke har mulighed for at føre kontrol.

Tilsynet bør have adgang til at afhøre forhenværende og nuværende medarbejdere af FE og PET, samt andre embedsmænd, under vidneansvar. På den måde sikrer vi en mere direkte adgang fra tilsynet til efterretningstjenesternes aktiviteter.

På nuværende tidspunkt kan TET kun bede om dokumenter, hvis de kender til dem, og kun se de oplysninger, som tjenesterne vælger at udlevere. Det har været et problem i den nuværende skandalesag, hvor FE systematisk har hemmeligholdt oplysninger fra TET.

Tilsynet skal have adgang til at lave en offentlig, årlig afrapportering til Folketinget om tendenserne indenfor efterretningstjenesternes aktiviteter. Den model praktiseres også i Norge, hvor oplysningerne flere gang har givet anledning til en justering af loven.

Naturligvis skal vi ikke have adgang til alle efterretningstjenesternes oplysninger. Så ville de ikke kunne fungere.

Men de ovenstående justeringer vil sikre, at vi kan genvinde tilliden til tjenesterne og beskytte os mod fremtidige skandaler, samtidig med at de efterlader rigeligt albuerum for tjenesterne at operere i.

Kløv FE op i mindre dele
FE har vokset sig større og større og har overtaget en række funktioner, som ikke hører naturligt til indenfor militære funktioner.

Forsvarets Efterretningstjeneste er den efterretningstjeneste, som vi har den dårligste demokratiske kontrol med og indsigt i. Det giver mening for særlige, dybt fortrolige militære operationer.

Men vi ser desværre en tendens til, at opgaver og oplysninger, som burde komme hele samfundet til gavn, gemmes væk inde på FE’s kontorer. Nu har FE tilmed demonstreret, at de ikke er den tillid værdig.

Politikerne kunne begynde med at flytte store dele af Center for Cybersikkerhed ud af FE.

Jeg anerkender, at dele af cybersikkerhedsindsatsen kan have et fortrolighedsbehov. Men de ganske almindelige, civile sikkerhedsforanstaltninger, bør vi kunne få indsigt i, lære af og diskutere i mere åbne og demokratiske rammer.

Med kombinationen af et stærkere og bedre rustet tilsyn med FE og en strategisk slankning af tjenesten og dens opgaveportefølje, kan politikerne sikre, at vi får færre alvorlige skandaler i fremtiden.

Jeg håber, at de tager ansvar og indgår i reelle reformdrøftelser på baggrund af denne historiske skandale.

Forrige artikel Magistrene: Der skal være ordentlige forhold for digitalt hjemmearbejde Magistrene: Der skal være ordentlige forhold for digitalt hjemmearbejde Næste artikel Dansk IT: Imødegå udfordringerne ved virtuelle møder med disse fem tips Dansk IT: Imødegå udfordringerne ved virtuelle møder med disse fem tips
Overblik: Det mener aktørerne om digitalt hjemmearbejde

Overblik: Det mener aktørerne om digitalt hjemmearbejde

TEMADEBAT: Blandt aktørerne er der både høje forventninger til og gode oplevelser med digitalt hjemmearbejde, som coronakrisen for alvor har aktualiseret. Men flere peger på, at vi skal være opmærksom på udfordringerne med ledelse på distancen.