PWC: Digital tillid er afgørende for fremtidens offentlige sektor

DEBAT: Danskernes tillid til digital betjening er faldende, og det er et alvorligt problem for fremtidens offentlige sektor, hvor brug af data og kunstig intelligens bliver nødvendigt, skriver Mogens Nørgaard Mogensen fra PWC.

Af Mogens Nørgaard Mogensen
Administrerende direktør i PWC

Tillid som kerneværdi for det danske samfund er højt på agendaen i den offentlige debat. Danskernes hverdag bliver stadig mere digital, men tilliden til "den digitale verden" falder over en bred kam.

PWC's tillidsmåling viser blandt andet, at danskernes tillid til digital betjening er faldende. Her svarer 35 procent af danskerne i PWC's Tillidsbarometeret 2019, at de er "meget uenige i" eller "uenige i", at de bliver betjent lige så godt digitalt som personligt i det offentlige.

Det er et signal, der skal tages alvorligt og handles på, for når danskerne mister tillid til den digitale betjening, er det en del af fremtidens velfærd og tryghed, der er på spil.

Data kan identificere omsorgssvigt
De digitale løsninger er nødvendige både set i forhold til omkostningseffektivitet, service og tilgængelighed for borgerne og i forhold til den værdi, som øget digitalisering og dataanvendelse vil kunne tilføre.

For eksempel viser studier, at det vil være muligt at identificere omsorgssvigtede børn og gribe ind tidligt ved at bruge viden fra skoletandplejen og viden om fravær i skolen mere aktivt.

Udeblivelse fra tandplejen og dårlig tandsundhed er nemlig en indikator på barnets sundhed, ligesom skolefravær er en stærk indikator på trivsel. Det kræver dog, at disse data gøres tilgængelige tidligt for de rigtige fagpersoner.

Vi kommer desuden ikke udenom, at digitalisering er et væsentligt fundament, hvis den offentlige sektor skal udvikles og moderniseres. Og det er en bunden opgave, da vi i Danmark står over for blandt andet at skulle servicere en voksende aldrende befolkning med stigende sundhedsomkostninger til følge.

Kunstig intelligens giver etiske dilemmaer
Skal det lykkes, kræver det blandt andet fælles løsninger og tværgående adgang til nødvendige data på tværs af den offentlige sektor. I den forbindelse er kunstig intelligens en helt ny måde, hvorpå data og teknologi kan bruges og udnyttes.

Når data anonymiseres, kan man aflede generelle anbefalinger, for eksempel hvilke behandlingstilbud der har størst effekt ud fra en given livssituation. Anonymiseres data ikke, kan man målrette indsatser på individniveau, for eksempel hvilke borgere der qua deres livssituation skal have særlige tilbud.

Brugen af kunstig intelligens giver dog også nogle etiske dilemmaer, som man skal forholde sig til som leder, hvad enten der er tale om det offentlige eller erhvervslivet, ligesom løsninger med kunstig intelligens er betinget af tillid fra den enkelte borger.

Derfor er det afgørende, at det er gennemsigtigt, nemt og trygt for borgerne, hvis de fortsat skal have tillid til det offentliges behandling af data, brug af kunstig intelligens og den digitale betjening generelt.

Forrige artikel Justitia: Trygheds- og sikkerhedspakken mangler retsgarantier for borgerne Justitia: Trygheds- og sikkerhedspakken mangler retsgarantier for borgerne Næste artikel Dansk IT: Digitalisering kan både styrke og skade vores retssikkerhed Dansk IT: Digitalisering kan både styrke og skade vores retssikkerhed
Sådan vil kunstig intelligens forandre det offentlige radikalt

Sådan vil kunstig intelligens forandre det offentlige radikalt

INTELLIGENT: Den offentlige administration er ved at ændre form. Kunstig intelligens og maskinlæring vil brede sig til alle afkroge. Allerede i dag bruges kunstig intelligens til vurdering af hundredtusinder af regnskaber og udbetalinger af offentlige ydelser. Vi mærker det bare ikke rigtigt endnu.