Regeringstoppen inviterer til uddannelsespolitisk topmøde

Hvis man stadig var i tvivl om, at uddannelse er efterårets hedeste politiske emne og en høj prioritet for SVM-regeringen, manes den sidste usikkerhed nu i jorden.
Tirsdag har en lang række organisationer og aktører med interesse i uddannelsespolitik nemlig modtaget en invitation til et arrangement ud over det sædvanlige.
I ugen op til efterårsferien afholder regeringen "uddannelsespolitisk topmøde" i Odense, fremgår det af indbydelsen, som Altinget har set.
Den er afsendt af Statsministeriet og underskrevet af hele seks ministre: statsminister Mette Frederiksen (S), vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), økonomiminister Stephanie Lose (V), børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M).
Af invitationen fremgår det, at deltagerne sammen skal drøfte, hvordan man "skaber et uddannelseslandskab, der er forberedt på fremtiden".
Topmødet, der finder sted 9. og 10. oktober, er med overnatning og fælles middag for deltagerne, men der foreligger endnu ikke noget program.
Altinget arbejder på at få flere oplysninger.
Indsigt
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Forskere: Techgiganterne beslaglægger vores energi i nødvendighedens navn
- Kom med til konferencen, hvor kong Frederik begyndte at kritisere AI
- Konsulent: Hvis vi overbeviser almindelige mennesker om, at AI ikke er for dem, er det kun til elitens fordel
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
























