Fra 1. august kan Mette Harbo stryge ‘konstitueret’ af titlen.
Hun sætter sig nemlig permanent i direktørstolen i Center for it og medicoteknologi (CIMT) hos Region Hovedstaden.
Det oplyser Region Hovedstaden på LinkedIn.
Regionsdirektør Jens Gordon Clausen ser frem til at fortsætte samarbejdet med Mette Harbo.
”Mette er utrolig stærk til at bygge relationer og til skabe følgeskab både i egen organisation og på hospitalerne. Med en smittende entusiasme og stor gennemslagskraft har hun allerede vist flotte resultater, og hun er den rigtige til at fortsætte arbejdet med digitalisering af vores sundhedsvæsen, som skal føre til markant bedre patientforløb, forebyggelse, diagnostik og behandling af vores patienter,” udtaler regionsdirektør Jens Gordon Clausen.
Hun har bred erfaring fra forskellige dele i sundhedsvæsenet og mange års erfaring med strategisk udvikling i politisk styrede organisationer. Hun har været konstitueret direktør i samme rolle siden august 2021.
Derudover har hun i en årrække haft sæde i Københavns Kommune, hvor hun blandt andet har arbejdet som digitaliseringschef og været medlem af flere underliggende råd og bestyrelser.
Den nyudnævnte direktør ser frem til at træde ind efter nogle svære måneder i organisationen med mange afskedigelser, lyder det. Derfor har hun øjnene rettet skarpt mod medarbejdernes trivsel.
”Det kan ikke undgås at man kommer tættere på hinanden i sådan en tid, og samtidig bliver det også meget klart, hvad det er for en kultur og samfundsopgave, som er så vigtig at kæmpe for. Ledelsesmæssigt vil jeg kæmpe for en arbejdsplads, hvor medarbejderne er glade for at gå på arbejde og vi formår at arbejde på tværs – både med hinanden i CIMT, men også i bredere forstand ud mod det samlede sundhedsvæsen,” fortæller hun.
Mette Harbo har en kandidat i kulturgeografi og kommunikation fra Roskilde Universitet.
Artiklen var skrevet af
- Hvis staten ikke dropper kontroversiel virksomhed, bliver vi en teknologisk vasalstat for USA
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Danske Medier: Her er tre tiltag, der kan sikre medier og kulturlivet mod at blive udnyttet af kunstig intelligens
- AI er på dagsordenen i regeringsforhandlinger. Det er på tide, lyder det fra aktører
- 13 aktører: Videomøder falder ud, og hjemmearbejde bliver en kamp. Digital ulighed mærkes i yderområderne















