Retsforbehold sætter danske virksomheder i ny klemme
UDENFOR: På grund af retsforbeholdet skal danske virksomheder til at udpege juridiske repræsentanter i andre EU-lande, hvis de vil sælge digitale tjenester til andre europæere ifølge nye EU-regler på vej. Et problem både for opstartsvirksomheder og for Danmarks mulighed for at tiltrække store it-virksomheder, mener Dansk Erhverv.
Rikke Albrechtsen
EU-redaktørNye EU-regler i støbeskeen skal gøre det muligt for myndighederne i EU at gå direkte til en virksomhed i et andet EU-land med en dommerkendelse i hånden for at indsamle elektronisk bevismateriale, hvis der er mistanke om, at for eksempel beskedtjenester, chatfunktioner, sociale medier, e-handelsplatforme eller andre digitale services er blevet brugt i forbindelse med ulovligheder.
Alle europæiske virksomheder, som tilbyder den slags tjenester, vil blive pålagt at udpege en person, der kan være ansvarlig for at bistå myndighederne, hvis de en dag banker på døren.
Det sætter danske virksomheder i en besværlig situation, advarer Dansk Erhverv. Reglerne, der blev præsenteret i april og pt. ligger til forhandling hos EU-lovgiverne, vil ikke komme til at gælde Danmark på grund af retsforbeholdet.
Elektroniske beviser:
I april fremlagde EU-Kommissionen forslag om at gøre det hurtigere og nemmere for politi og andre juridiske myndigheder at få adgang til elektroniske beviser i forbindelse med efterforskninger. Det skal ske ved at give myndigheder med en dommerkendelse lov til at gå direkte til en serviceudbyder i et andet EU-land for at få udleveret elektroniske beviser som for eksempel emails, sms’er eller andre beskeder eller oplysninger om en mistænkts identitet. Virksomheden vil have ti dage til at besvare henvendelsen, og i nødstilfælde seks timer mod 120 dage i den eksisterende europæiske efterforskningskendelse. Virksomheder fra tredjelande, der sælger deres tjenester inden for EU, vil blive pålagt at udnævne en juridisk repræsentant i Unionen.
Digital
