Organisationer: Techgiganterne er blevet så store, at de føler sig hævet over loven

Alt for længe har techgiganterne kunnet gå på rov i forbrugernes data, fastholde deres opmærksomhed med infinite scrolling og andre mekanismer, samt eksponere både børn og voksne for ulovligt indhold som vold og økonomisk svindel.

Selv når brugerne anmelder det ulovlige indhold til platformen, går der alt for lang tid, før indholdet bliver fjernet, og ofte ender forbrugerne i en blindgyde eller får autogenererede svar, når de forsøger at komme i kontakt med de store virksomheder.

For nylig fik selskabet Meta, der ejer Facebook og Instagram, sat ufrivilligt fokus på sig selv og problematikken, da en række kendte danske tv-værter fik misbrugt deres identitet i injurierende reklamer, som havde til formål at lokke penge ud af forbrugerne via falske investeringshjemmesider.

Det er både problematisk for dem, der eksponeres for reklamerne, og dem som ufrivilligt lægger navn og ansigt til. Og det burde også være problematisk for Meta, eftersom indholdet helt åbenlyst er ulovligt.

For store til lovgivning

Men techgiganterne er blevet så store, at de tilsyneladende ikke mener, at lovgivning som for eksempel Digital Service Act (DSA) gælder for dem.

Den forordning stiller blandt andet krav om, at brugerne nemt skal kunne anmelde ulovligt indhold og få et letforståeligt svar retur. Desuden skal de kunne klage til formidlingstjenesten, hvis den ikke fjerner det ulovlige indhold. Men lovgivningen til trods florerer falske reklamer fortsat på platformene.

Forbrugere og medier skal have magten over deres data tilbage.

Ida Nynne Daarbak Reislev og Karen Rønde
Hhv. jurist, Forbrugerrådet Tænk og direktør, DPCMO 

Det danske DSA-tilsyn har netop oversendt sagen om danske tv-værter i falske annoncer til Europa-Kommissionen og det irske DSA-tilsyn.

Tidligere i år anmeldte Forbrugerrådet Tænk i øvrigt Meta til det danske datatilsyn og skrev desuden et brev til det Det Europæiske Databeskyttelsesråd sammen med en række andre organisationer.

Her var fokus på Metas pay or consent-model, hvor forbrugerne kunne købe sig fri for målrettede reklamer baseret på deres personoplysninger.

Danske Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisation (DPCMO) har anmeldt Meta til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og Digitaliseringsstyrelsen konkluderede i efteråret, at Metas anvendelse af cookies og lignende teknologier er i strid med cookiebekendtgørelsen.

Meta har dog valgt ikke at efterleve Digitaliseringsstyrelsens påbud. Metas forretningssucces bunder altså i en ekstrem kommercialisering af andres data.

Drøftelser på EU niveau

Techgiganternes forretningsmodeller er heldigvis også en problematik, som erhvervsminister Morten Bødskov har fokus på og har drøftet med blandt andre Forbrugerrådet Tænk.

Men det er nødvendigt at løfte problematikken på EU-niveau.