Bliv abonnent
Annonce
Debat

S: Robotter giver kommuner en hjælpende hånd

Robotter kan blive den hjælpende hånd, der gør plejepersonalets hverdag lettere og gør sårbare borgers hverdag mere værdig, skriver Karin Gaardsted (S).
Robotter kan blive den hjælpende hånd, der gør plejepersonalets hverdag lettere og gør sårbare borgers hverdag mere værdig, skriver Karin Gaardsted (S).
29. september 2015 kl. 01.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Bringer vi teknologien rigtigt i spil, kan resultatet bliver færre ømme skuldre, forebyggelse af skæve løft hos personalet og sikre personlig integritet og en mere værdig hverdag for de sårbare borgere.

Af Karin Gaardsted (S)
It- og teleordfører 

Genoptræningsrobotten Robert. Det lyder ikke meget af varme hænder og kærlig omsorg. Og jeg forstår godt, hvis der er borgere, der møder robotter på arbejde i plejehjem i kommunerne med en sund portion skepsis.

Men faktum er, at flere og flere kommuner tager robotteknologien til sig, når der skal løses opgaver i vores kernevelfærd. Og bringes robotteknologien i spil med den enkelte borger og det sundhedsfaglige personale i centrum, ja så tror jeg, at robotter i forskellige udformninger kan blive den hjælpende hånd, der gør sundhedspersonalets hverdag lettere og gør sårbare borgeres hverdag mere værdig.

Aflaster tunge løft
Et godt eksempel er netop genoptræningsrobotten Robert. Den er blevet til som et hjælpemiddel, der skal aflaste sundhedspersonalet med tunge løft og gentagende bevægelser, når sengeliggende patienter skal genoptrænes. Et arbejde, der kan give smerter – og samtidig er genoptræning jo absolut godt for borgerne.

Fakta
Altinget: velfærdsteknologi  har spurgt et nyt debatpanel: Hvad mener du, den nye regering skal prioritere på velfærdsteknologi-området?

Deltag i debatten!
Send dit indlæg til andersen@altinget.dk.

Robotten er netop på vej på ind på markedet, og efter sigende skulle mange kommuner have vist interesse for Robert.

Jeg tror, at vi i de kommende år vil se, at teknologi og varme hænder ikke er hinandens modsætninger – men sagtens kan understøtte hinanden. For bringer vi teknologien rigtigt i spil, kan resultatet bliver færre ømme skuldre, forebyggelse af skæve løft hos personalet og sikre personlig integritet og en mere værdig hverdag for de sårbare borgere.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026