Schaldemose: Teknologivirksom­hederne skal reguleres på EU-plan

DEBAT: Vi politikere skal turde begrænse de store teknologivirksomheders magt over borgerne, når de går for langt. Google og Facebook skal tvinges til at opføre sig lige så høfligt som købmanden på torvet, der ser sine kunder i øjnene hver dag, skriver Christel Schaldemose (S).

Af Christel Schaldemose (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

Det var en revolution, da vi i midt-80’erne begyndte at betale dagligvarer og andre indkøb med Dankortet, og vi dermed slap for at skulle have kontanter på os hele tiden.

Siden revolutionerede mobiltelefonen op igennem 90’erne og 00’erne vores dagligdag ved at sætte os i konstant og lynhurtig forbindelse med venner, familie og kolleger.

Samtidig frisatte internettet viden, effektiviserede vores arbejds- og produktionsgange og gjorde vores sociale interaktioner nemmere.

Men ligesom købmanden, hvor vi før købte varer med kontanter, betaler skat af sin fortjeneste, så skal de store multinationale teknologivirksomheder også betale deres skat, når de tjener fedt på, at vi handler hos dem og bruger deres tjenester.

De skal bidrage til de samfund, som de tjener penge i, fuldstændig på lige fod med alle andre.

Lovgivning på EU-plan
Derfor er det vigtigt, at vi i EU bekæmper skattely og lukker mulighederne for kreativ skattetænkning.

Store virksomheder skal ikke kunne overføre deres fortjeneste fra Danmark til lavskattelande og dermed berøve os vores mulighed for at finansiere den ambitiøse grønne omstilling, som vi har brug for, drive vores hospitaler og uddanne dygtige lærere til vores skoler.

Her er det helt nødvendigt, at vi på EU-plan laver fælles lovgivning, og, ikke mindst at vi sørger for at håndhæve den, så de regler, som rammer fysiske butikker og mindre virksomheder, også gælder for de store teknologivirksomheder, som opererer over hele verden, og som har råd til at betale for jurister til at finde smuthuller i de enkelte landes love.

Margrethe Vestager har som konkurrencekommissær vist, at hun gerne lægger arm med Google, Apple og andre mastodonter, som ikke betaler deres til de europæiske samfund, eller som udnytter deres dominans til at tryne deres konkurrenter.

Derfor er jeg glad for, at hun nu også skal stå i spidsen for EU's digitalisering.

Hun bliver forhåbentlig garant for, at vi som europæere kan nyde godt af de digitale landvindinger, uden at vi skal overdrage magt og viden om vores privatliv til udenlandske selskaber, som ikke skyr nogen midler for at tjene penge på os.

Borgere skal kunne gennemskue teknologiske produkter
I dag bærer jeg og de fleste andre adgangen til alle digitaliseringens muligheder i lommen i form af vores telefoner.

På vej fra møderne i Europa-Parlamentet til min lejlighed i Bruxelles eller min familie i Danmark kan jeg følge med i, hvordan min søn har det på efterskolen, hvad der er seneste udvikling i Brexit-forhandlingerne i Storbritannien, og hvad dagsordenen er for mit næste møde i Europa-Parlamentets miljøudvalg.

Jeg kan også bestille min næste ferie eller betale mine regninger.

Det er en enorm effektivisering af vores hverdag, som ikke alene sparer os tid og penge, men som også sætter os i stand til at tale sammen på tværs af sproglige og geografiske skel. Teknologien bringer os tættere sammen og gør vores samfund mere effektive.

Men med effektiviseringerne kommer også en risiko.

Vores data, som vi samler på et sted i vores lomme, kan nemt høstes, sælges og udnyttes til formål, som vi som borgere ikke har nogen anelse om.

Derfor er det vigtigt, at vi politikere regulerer teknologivirksomhedernes opførsel, fuldkommen som vi gør det på alle andre områder. Købmanden skal fortælle kunderne, hvilket indhold der er i hans varer.

På samme måde skal det være nemt for borgerne at gennemskue indholdet af teknologivirksomhedernes produkter.

Sammen med mine kolleger i Europa-Parlamentet og forhåbentlig med Margrethe Vestager vil jeg kæmpe for, at det er borgerne og vores trygge og rige demokratiske samfund, der står i centrum for digitaliseringen, ikke multinationale virksomheders tørst efter profit.

Forrige artikel Direktør: Drop kønskvoter og brug kønsdiversitetsdata Direktør: Drop kønskvoter og brug kønsdiversitetsdata Næste artikel Dansk Erhverv: Sådan bliver EU klar til den digitale tidsalder Dansk Erhverv: Sådan bliver EU klar til den digitale tidsalder
Ny forskning viser blockchain-teknologiens potentiale i Danmark

Ny forskning viser blockchain-teknologiens potentiale i Danmark

UFORLØST: Blockchain-teknologien blev for få år siden kædet sammen med samfundsomvæltende væksteventyr, men det er udeblevet. En ny undersøgelse viser både stor nysgerrighed og udfordringer for virksomheder, der vil arbejde med teknologien i Danmark