Sundhedsklynge: Giv virksomheder adgang til sundhedsdata

DEBAT: Datadrevne sundhedsløsninger kan blive et dansk eksporteventyr. Men det kræver, at vi gør dataene tilgængelige for virksomheder, skriver Thomas Hammer-Jakobsen fra Copenhagen Healthtech Cluster.

Af Thomas Hammer-Jakobsen
Direktør for Copenhagen Healthtech Cluster

Det danske sundhedssystem er misundelsesværdigt og noget, som resten af verden kigger langt efter.

Vores sundhedssystem har tidligt taget udgangspunkt i mennesker. En for en er vi danskere siden 1968 blevet udstyret med vores eget helt unikke personnummer, og resultaterne af den indsats og de fremskridt, som læger, sygeplejersker, laboranter, fysioterapeuter og psykologer har gjort, er siden da blevet knyttet til hvert enkelt menneske.

Sundhedsdata i verdensklasse
Samlet set ved vi altså, hvem danskerne er, hvor vi har fejlet, hvad der er gjort for at hjælpe, og hvordan behandlingen har virket. I Danmark gemmes fortsat data om vores sundhed og sygdom. Det gør, at vi i dag kan bryste os af historisk sundhedsdata i verdensklasse, og derfor er Danmark et af de bedst egnede steder i verden at udvikle den næste generation af datadrevne sundhedsløsninger.

Datadrevne sundhedsløsninger drejer sig i bund og grund om, at man ved at sammenholde flere forskellige typer data om os mennesker kan hjælpe læger til at vælge den behandlingsform, som passer bedst til den enkelte, og hjælpe os alle til bedst muligt at forebygge sygdom ved at kigge på individuelle forhold.

Og disse løsninger spås en stor fremtid. Det globale marked for datadrevne sundhedsløsninger forventes at være på 18,7 milliarder dollars i 2020, hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig vækst på 26,5 procent i de næste fire år.

Giv virksomheder adgang
Historien om det danske sundhedssystem gør os stolte, og vi ynder at fortælle den vidt og bredt. Men skal de historisk gode resultater og den systematiske dokumentation bidrage til, at vi også ude i fremtiden kan bryste os af et misundelsesværdigt sundhedssystem, skal vi sætte vores sundhedsdata-aktiver i spil internationalt.

Vores sundhedsdata kan nemlig blive et globalt eksporteventyr. Men det kræver, at vi tør tage skridtet og gøre dataene tilgængelige, så ikke kun forskere får adgang, men også virksomheder, som skal udvikle de nye løsninger og services til fremtidens sundhedssystem. Dataene skal naturligvis forblive anonymiserede, for formålet er ikke at snage i, om hr og fru Jensen nu fejler dit eller dat, men at forhindre sygdom, indlæggelser og dødsfald.

Brug for nytænkning
Morgendagens velfærdsteknologi og sundhedsløsninger vil ikke blot basere sig på forskeres isolerede undersøgelse af specifikke fænomener eller medicinalindustriens systematiske registrering af effekter af ny medicin, men på en stadigt større helhedsforståelse af, hvem vi hver især er som individer, og hvordan vores vaner og adfærd udfolder eller begrænser vores muligheder.

Det står altså ikke til diskussion, at fremtidens sundhedsløsninger vil være baseret på data – kun hvor disse løsninger skal udvikles. Danmark har potentialet til at blive et attraktivt laboratorium for fremtidens sundhedsløsninger. Så hvordan kan vi blive endnu bedre til at støtte mennesker i at realisere muligheder? Og til at sikre samspillet mellem sundhedsprofessionelle, borgere og teknologi? Det kræver vilje til at turde og tænke nyt, så vi sammen med danske og udenlandske virksomheder kan sælge ”health made in Denmark”.

Fakta om Copenhagen Healthtech Cluster:

Copenhagen Healthtech Cluster arbejder for at gøre sundhedsdata tilgængelige for udvikling af fremtidens sundhedsløsninger til gavn for borgere og patienter og som mulighed for at tiltrække investeringer til udvikling og sikre eksport af danske sundheds- og velfærdsløsninger.

Forrige artikel V: Her er den største barriere for eksport af velfærdsteknologi V: Her er den største barriere for eksport af velfærdsteknologi Næste artikel EL: Datasikkerhed halter efter EL: Datasikkerhed halter efter
  • Anmeld

    Diana Hierbæk · Master of Public Management

    Interessante tanker, med etiske fordringer

    Der er ingen tvivl om at der er store muligheder i at give medico industrien adgang til de danske sundhedsdata.
    Der blot flere områder der bør afdækkes før sluserne åbnes.
    For det første ejerskabet. Hvem tilhører informationerne, er det reionernes, fordi de forvalter hospitalerne i det nuværende setup, eller er det staten. Kunne man endda forestille sig at det er den enkelte, så hver borger i princippet kan gå ind og give tilladelse til deling af sine data.
    Det har også en pris. Det løsninger data indtastes og opbevares i er bestemt ikke gratis - den indtægt der kommer ved et salg af data, skal den tilfalde staten, eller regionerne. Kunne man endda forestille sig en fond i stil med den Norske oliefond (Nej der kommer ikke olietrilliarder ind, men der kommer dog en del) Kunne midlerne forvaltes så de fremover kommer forskning og dataindsamling til gode. Eller er vi tilbage ved at de er individdets således at datasalg er den vestlige pendant U-landenes organsalg.
    Og hvad er egentlig det værste der kan ske for den hvis data er solgt?
    Det er vi I hvert fald når den nye persondataforordning træder i kraft, forpligtede til at overveje.
    Kan man forestille sig, at der skal være en slags rabatordning, således at produkter udviklet på baggrund af vore data skal komme vore borgere til gode for en lavere omkostning - og hvor længe?

  • Anmeld

    Anne-Marie Krogsbøll

    Nu blir jeg meget vred.....

    Er det overhovedet gået op for artiklens forfatter og Copenhagen Health Cluster, at der faktisk er tale om borgernes privatliv? Hvem ejer mit privatliv? Gør jeg ikke selv det? Det burde jeg i hvert fald gøre.

    Medicinalindustrien er den ene gang efter den anden afsløret i at fuske og luske med forskningen - det har Peter Gøtzsche og andre påvist. Mange eksempler kan læses på Læger Uden Sponsors hjemmeside laegerudensponsor.dk.

    Lægemiddelindustriens lobbyister er i fuld gang med at gøre os alle til umyndiggjort datamalkekvæg. De vil gøre sig selv til dataherremænd. De vil sælge vores privatliv til udlandet.

    Da det er andre menneskers helt intime liv, de vil have fat i, er der tale om både tyveri , krænkende overgreb og en form for kannibalisme - alt sammen for at tjene store penge på os.

    Ganske vist siges det, at data skal være "anonymiserede". Men IT-fagfolk siger, at anonymisering kan afanonymiseres så let som ingenting via Big Data. Og den egentlige hensigt slipper ud sidst i artiklen:
    "Morgendagens velfærdsteknologi og sundhedsløsninger vil ikke blot basere sig på forskeres isolerede undersøgelse af specifikke fænomener eller medicinalindustriens systematiske registrering af effekter af ny medicin, men på en stadigt større helhedsforståelse af, hvem vi hver især er som individer, og hvordan vores vaner og adfærd udfolder eller begrænser vores muligheder."

    Vore sundhedsdata skal samkøres med alle mulige andre data for at afsløre vore vaner og adfærd - det er individniveau, man ønsker at arbejde på - ikke anonymt. Når først de har disse data, så er de ikke anonyme ret længe!!!!!

    Lad dem ikke få held med dette!

    Sig frem over nej til at deltage i forskning, indtil der er styr på området.

    Meld dig ind i Patientdataforeningen. https://www.facebook.com/BevarTavshedspligten

    Og skriv under på protest her: http://www.skrivunder.net/nej_til_udlevering_af_dine_helbredsdata_uden_samtykke

S overvejer at genåbne udbuddet for Digital Post

S overvejer at genåbne udbuddet for Digital Post

POSTKASSE: Benny Engelbrecht (S) vil have en garanti for, at danske borgere kun skal tilgå digital post ét sted. En sådan findes end ikke i dag, lyder det fra Sophie Løhde (V), der forsvarer udbuddet.