Sundhedsklynge: Sådan får vi gang i velfærdseksporten

Af Thomas Hammer-Jakobsen
Direktør for Copenhagen Healthtech Cluster

Resten af verden burde stå i kø for at købe de løsninger, der har gjort danskerne til de lykkeligste i verden og Danmark til verdens bedste velfærdssamfund.

Alligevel er det ikke lykkedes at få gang i velfærdseksporten. De sidste 10 års forhåbninger til velfærdsteknologi har skuffet. Hverken salg eller udbredelse af nye løsninger har indfriet forventningerne. Og det på trods af, at det globale marked vokser langt mere end de fleste. For eksempel forventes det, at markedet for mHealth i 2016 vil udgøre 21,5 milliarder dollars mod 2,4 i 2013 – en vækst på 54,9 procent (CAGR).

Hvad gør vi forkert?
Svaret gemmer sig blandt andet i det "mindset" vi har bygget op om ’velfærdsteknologi’:

’Velfærdsteknologi’ skal lede til større frihed for den enkelte og færre omkostninger for den offentlige sektor. Isoleret set giver det rigtig god mening i Rødovre og Frederikshavn. Men i resten af verden er det centrale spørgsmål ikke, hvordan man kan opretholde et historisk højt velfærdsniveau og undgå at hæve skatten som følge af demografisk forandring.

Den særlige nordiske tilgang til velfærd må ikke forveksles med en ’konkurrencemæssig fordel’ – tværtimod. Sundheds- og velfærdsydelser produceret af offentligt ansatte i offentligt finansierede institutioner skaber ikke klangbund for udvikling af globalt konkurrencedygtige forretningsmuligheder. Det skaber efterspørgsel på løsninger, der gør det lettere for offentligt ansatte at skabe sundheds- og velfærdsløsninger for vores fælles skattekroner – en effektivisering af den måde, vi gør det på i Danmark.

Vi må holde op med at tro, at vores velfærdssystem i sig selv giver os en fordel.

Thomas Hammer-Jakobsen
Direktør for Copenhagen Healthtech Cluster

De offentlige velfærds- og sundhedsinstitutioner er ikke indrettet på at søge konkurrencemæssige fordele eller skabe forretning – og slet ikke internationalt.

Fremtidens sundhedsløsninger springer fortiden over
Vi må holde op med at tro, at vores velfærdssystem i sig selv giver os en fordel. Vi bør ydmygt overveje, hvor de nye løsninger, vi søger på vores selvindlysende udfordringer med flere ældre og kroniske syge, både kan skabe bedre sundhed for danskerne og konkurrencemæssige fordele for danske virksomheder.

For at kunne det må vi anskue de nye muligheder uafhængigt af den måde, hvorpå vi hidtil har organiseret velfærds- og sundhedsproduktionen. Detm der tæller, er, om nye løsninger kan løse menneskers væsentlige velfærds- og sundhedsproblem i Danmark – og i resten af verden. Hvis vi på udvalgte områder evner at sætte ’systemet’ i anden række, kan vi gøre som i sin tid med høreapparaterne: hjælpe mennesker til bedre sundhed og velfærd ved at give dem adgang til det bedste, som danske virksomheder kan tilbyde.

Plads til virksomheder i verdensklasse
Det vil hjælpe de danske virksomheder, som kan tilbyde løsninger i verdensklasse. Virksomheder, der i krydsfeltet mellem Pharma, medico-teknologi, hjælpemidler og it skaber non-farmakologiske alternativer til traditionel pleje og medicinering. Som omsætter big data til services, der hjælper mennesker til at finde deres sunde selv, som forhindrer forebyggelige fejl og giver troen på, at vi kan rejse os, når vi er faldet og selv være med til at tage hånd om vores egen sundhed. Man kan bare tage et kig på danske aktører som www.siren.care, www.pacinimedico.com eller www.cortrium.com.

Hvis Danmark skal have succes med velfærdseksport og sund vækst, skal vi skabe plads til virksomheder, som kan levere fremtidens sundhedsløsninger - også selv om de ikke passer ind i den måde, vi hidtil har udviklet sundhed og velfærd. Det sker blandt andet ved at formulere præcise og ambitiøse politiske målsætninger på områder, hvor nye løsninger kan gøre en forskel, som det er sket før på andre områder. For eksempel høster vi i dag frugterne af Danmarks langvarige grønne fokus, som allerede i 90’erne via politiske investeringer og støtteordninger var med til at skabe industriel vækst med eksport til følge.