LA: Teknologi erstatter ikke nærvær

Af Thyra Frank (LA)
Social- og handicapordfører

Når jeg tænker på fremtidens hjemmehjælp, er der flere ting, jeg ser som en udfordring.

For det første kan man ikke forvente, at man får et større økonomisk råderum til at passe et stadig stigende antal af plejetrængende gamle. Derfor bliver den væsentligste opgave i fremtiden for mig at se at udnytte de ressourcer, vi allerede har til rådighed, bedre end de bliver i dag.

Dette indebærer bl.a. et langt større fokus på, hvordan man får sygefraværet blandt omsorgspersonalet til at mindskes, samt hvordan vi får de kommende års velfærdsteknologi til at gå hånd i hånd med det enkelte menneskes behov for samvær og nærvær.

Fokus på lederens synlighed
Med hensyn til personaleressourcer skal der være langt mere fokus på lederens synlighed i det daglige arbejde.

En leders fornemmeste pligt er at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor hver eneste medarbejder bliver mødt og set ud fra en forventning om, at de gerne vil yde det bedst. Personalet er perlerne - også i fremtidens hjemmepleje. Du kan ganske enkelt ikke give borgerne noget, personalet ikke indeholder.

Teknologien hverken kan eller skal bruges som en substitut for den direkte kontakt mellem omsorgsarbejderen og borgeren.

Thyra Frank (LA)
Social- og handicapordfører

Der har været en stærk tendens til, at hjemmehjælpen i de senere år er blevet reguleret helt ud i detaljen for, hvad der er rimeligt.

Lad dog den enkelte medarbejder sammen med borgeren i fællesskab finde ud af, hvad modtageren ønsker at bruge den visiterede tid til.

Teknologi erstatter ikke nærvær
Med hensyn til teknologien, er der ingen tvivl om, at så længe borgeren er rimelig selvhjulpen, kan man støtte op om forskellige praktiske teknologiske løsninger bl.a. med hensyn til indretning og funktion af badeværelser, køkken mv. Men at tro, at man ved ny teknologi kan fjerne behovet for nærværet og de menneskelige relationer, er absurd.

Hvis man tror, at man f.eks. via en skærm i hjemmet kan lade borgeren møde lægen og sygeplejersken, lave genoptræning mv., kræver det, at borgeren er meget velfungerende, og i alle tilfælde bør det erstattes af anden direkte menneskelig kontakt.

Teknologien hverken kan eller skal bruges som en substitut for den direkte kontakt mellem omsorgsarbejderen og borgeren.

Sker dette vil den ensomhed, som på nuværende tidspunkt allerede er et kendt problem, og som desværre også kan aflæses i selvmordsstatistikken, hvor de 17 procent af den danske befolkning, der er over 65 år, står for 34 procent af alle selvmord, blot blive yderligere markant.

Respekten for borgerens ret til at bevare selvbestemmelse, også når vedkommende har brug for hjælp, og respekten for personalets evne til at tænke og handle selvstændigt må være centrum for videreudviklingen af fremtidens plejehjem.