Teleselskaberne vil have øremærket frekvens-millioner til 5G-teknologi

Finansloven for 2019 blev uden de store digitale tiltag.

Det ærgrer Dansk Erhverv, som repræsenterer teleselskaberne. De havde nemlig lobbyet for, at provenuet fra frekvensauktionerne bliver øremærket til investeringer i digital infrastruktur.

Selvom finansloven endnu ikke er vedtaget i Folketinget, er erhvervets interesseorganisation allerede i gang med forberedelserne til finansloven for 2020. Dansk Erhverv er sammen med IT-Branchen nemlig på vej med et forslag om, at en del af overskuddet fra frekvensauktionerne skal målrettes investeringer i 5G-teknologi.

I dag går pengene uspecificeret til statskassen, når der bliver udbudt nye frekvensbånd. Da det sidste gang skete i 2016, indbragte det godt en milliard kroner fra teleselskaberne.

Det er svært for en kommune at råbe op om, at man ikke har ordentlig dækning, og samtidig tage en så ublu leje, som vi har set eksempler på.

Karin Gaardsted (S)
It-ordfører

Chefkonsulent i Dansk Erhverv Poul Noer betegner forslaget som et indspark til det igangværende arbejde med en 5G-handlingsplan.

"God digital infrastruktur skal være med til at fremme erhvervslivets muligheder for at digitalisere og få glæde af ny teknologi. Internet of things, kunstig intelligens og så videre kræver god infrastruktur," siger Poul Noer.

S er åben for idéen
Konkret går forslaget på en årlig bevilling på 122 millioner kroner til 5G-infrastruktur, der skal gå til to formål: 50 millioner til test og forsøg og 72 millioner til jordleje til offentlige myndigheder.

5G-udstyr har nemlig kortere rækkevidde, og derfor skal der sættes mere udstyr op i form af master og sendere på eksempelvis huse. Det vil i første omgang være i de større byer.

Socialdemokratiets it-ordfører, Karin Gaardsted, er åben for idéen.

"Mens vi selv var i regering, kom vi også pengene i den samlede kasse. Men dengang var vi stadig i krise, og der var behov for penge i statskassen. Nu er det en anden situation, så man kunne med god grund følge Dansk Erhverv og IT-Branchens idéer," siger hun.

Den diskussion bør høre hjemme i forhandlingerne om finansloven, mener Gaardsted.

Offentlig fejltænkning
Tallet på 72 millioner, som skal agere kompensation til offentlige myndigheder, er fremkommet ved, at Dansk Erhverv har beregnet de reelle omkostninger ved den nødvendige udbygning. Ifølge Dansk Erhverv er der i dag eksempler på, at blandt andre kommuner har som princip, at de skal tjene penge på at leje jord ud til digitalt udstyr.

"Det er et enormt problem, når for eksempel kommuner eller forsvaret tager meget høje jordlejepriser for at give lov til at stille master eller udstyr på huse op," siger Poul Noer. 

I sidste ende bliver det teleselskaberne, der kommer til at tjene på 5G-nettet. Hvorfor skal de ikke acceptere udgiften med at etablere nettet?

"Det er en helt grundlæggende fejltænkning, når offentlige myndigheder vil tjene penge på digital infrastruktur. Det gør, at teleselskaberne ikke kan få en forretning ud af det og derfor undlader at sætte udstyr op. Det er den digitale infrastruktur for vigtig til."

Teleforliget gør et forsøg
Karin Gaardsted fremhæver, at partierne bag teleforliget i foråret lavede en række tiltag, der skal tilskynde, at det offentlige bidrager til udrulningen af ny digital infrastruktur.

"Parterne henstiller også til, at offentlige institutioner og myndigheder har fokus på betydningen af en rimelig masteleje i forhold til målet om god mobildækning. Parterne er enige om at gennemføre en omfattende undersøgelse af grundlaget for fastsættelse af markedsleje for kommuner, regioner og statslige udlejere," står der i aftalen.

"Det er svært for en kommune at råbe op om, at man ikke har ordentlig dækning, og samtidig tage en så ublu leje, som vi har set eksempler på. Så mister teleselskaberne jo lysten til at investere," siger Karin Gaardsted.

Men der skal ikke sættes loft over beløbet?

"Det har vi ikke gjort. Men vi kommer til at følge det tæt. Hvis det, vi har besluttet i teleforligskredsen, ikke bliver ført ud i livet, må vi indføre noget skrappere og mere håndfast."

Budgetloven står i vejen
Forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt (V) ønsker ikke at kommentere forslaget, før regeringen kommer med sin 5G-handlingsplan.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet oplyser dog, at budgetloven forhindrer, at pengene bliver øremærket til investeringer i sektoren.

Det er ikke nogen nyhed for Dansk Erhverv, hvor Poul Noer kalder det en teknisk indvending. Han mener ikke, det står i vejen for at lave en post på finansloven, der sender penge i retning af 5G-udvikling.

"Det behøver ikke være det nøjagtige beløb, men man kan godt tage et politisk valg. Pengene behøver ikke gå ind på en lukket konto," siger han.

Regeringens 5G-handlingsplan kommer efter planen i starten af 2019.