Kommentar af 
Christiern Santos Okholm

Twitter er langt fra perfekt – men det er alternativet heller ikke

Elon Musks opkøb af Twitter samt flere brugeres skift til den decentrale platform Mastodon rejser spørgsmålet om, hvilket internet vi ønsker at have, skriver Christiern Santos Okholm.

I takt med at Elon Musk har gjort op med moderationspolitikkerne af indhold på Twitter og foretaget massefyringer, vender flere sig mod decentraliserede platforme som Mastodon, skriver Christiern Santos Okholm.  
I takt med at Elon Musk har gjort op med moderationspolitikkerne af indhold på Twitter og foretaget massefyringer, vender flere sig mod decentraliserede platforme som Mastodon, skriver Christiern Santos Okholm.   Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Christiern Santos Okholm
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Elon Musks kaotiske overtagelse af Twitter har pustet liv i debatten om, hvilket internet vi gerne vil have.  

Rigmandens impulsive og ofte kontraproduktive beslutninger har vist farerne ved at overlade store og samfundsvigtige sociale platforme til private aktører, og nu søges der efter alternative modeller for at indrette vores digitale infrastruktur.  

I takt med at Musk gjorde op med Twitters indholdsmoderationspolitikker og blev uvenner med størstedelen af de ansatte, vender flere og flere sig til decentraliserede platforme som Mastodon.

I stedet for at have en stor platform, hvor få administratorer kan ændre moderationspolitikker, er Mastodon et netværk af frie uafhængige servere, hvor egne administratorer kan oprette og styre digitale rum, kaldet føderationer.

Rum, der dog er forbundne, så man stadig kan følge med i andre føderationer. Magten ligger altså ikke hos Musk, som på Twitter, men hos de mange uafhængige administratorer der udgør fødiverset.  

Frygten for et kollaps af Twitter har ført til, at back-up profiler blev oprettet og transitionstjenester, hvorved man kan overføre kontakter fra en social platform til en anden, blev udbudt i troen på, at en demokratisering af sociale platforme vil undgå et inkompetent enevælde.  

Men decentralisering betyder også, at disse føderationer hurtigt ender som digitale fyrstedømmer med egne moderationspolitikker, og som ikke står til ansvar for andre end sig selv.  

Kører Musk Twitter i sænk, mister vi den informationshovedåre, og det vil tage tid at finde en ny, der på samme måde kan skabe et globalt fællesskab.

Christiern Santos Okholm , Ph.d.-studerende, EUI

Det skaber gode muligheder for digitale ekkokamre, der kan radikalisere medlemmer og agere centrale kilder til misinformation.  

Sådanne lukkede fællesskaber på WhatsApp var arnested for misinformation i de seneste to Brasilianske valg og har ført lynchninger i Indien. I 2020 nedlagde platformen Reddit et lignende lukket fællesskab dedikeret til daværende Præsident Trump, da det var blevet en magnet for konspirationsteorier og opfordringer til vold rettet mod præsidentens politiske modstandere.  

Imidlertid tillod infrastrukturen her, at Reddit kunne lukke for dette digitale rum. Den magt har decentraliserede netværk som Mastodon ikke.  

Det blev tydeligt da Gab, en ekstrem højrefløjs platform knyttet til terrorangreb på jøder, blev den største føderation på Mastodon i 2019. Mastodon kunne i starten ikke andet end at udtrykke sin frustration, men havde ikke de tekniske redskaber til at stoppe dem.

Først da Gab begyndte at pille ved Mastodons sourcecode kunne man true med sagsanlæg, og Gab trak sig. Det er blot for at understrege, at fordelen ved decentralisering også kommer med ulemper, ligesom centraliserede platforme gør.  

Musk faldt også ned i debatten om lovgivning af sociale medier, hvor gamle argumenter om national lovgivning af platforme er blevet fremlagt.  

16. november trådte EU’s Digital Service Act i kraft. Den kræver nedlæggelse af ulovligt og skadeligt indhold baseret på nationale love og kan være en ny milepæl i reguleringen af det åbne internet, ligesom GDPR var.  

Loven, der nu får sin ilddåb med Musk, har valgt en vag definition af ”skadeligt indhold”, der både skal tilgodese medlemslandes bekymringer vedrørende ytringsfrihed og baseres på platformenes egne moderationspolitikker.  

Kompromisset vidner om, hvor svært det er at regulere offentlig debat i et globalt informationsrum, hvor kulturel kontekst og værdier ikke er ens. Løsningsmodellen har været at skubbe aben videre til de sociale platforme.  

Læs også

Lovens potentiale rejser også spørgsmål om institutionel viden og kapaciteter. Selvom Musk kan miste seks procent af Twitters årsindtægt i bøder, står og falder DSA med de nationale myndigheder, der skal implementere loven.

Her viser erfaringer fra GDPR, at disse nationale myndigheder skal have nok muskelkraft, for at digital lovgivning skal have nogen effekt, hvilket betyder adgang til platforme, tilstrækkeligt med ansatte og teknisk forståelse. Hvorvidt de vil få det er fortsat et åbent spørgsmål og op til nationale myndigheder. Med andre ord kan lovgivningen risikere at være en papirtiger.   

I den euforiske udsigt til Musks og Twitters implosion skal vi huske de fordele platformen tilbyder. Platformen har ageret offentligt rum for hele kloden, tilladt journalister at følge udviklinger i fjerne lande og givet aktivister en mulighed for at oplyse verden om de uhyrligheder deres repressive regimer begår.  

Kører Musk Twitter i sænk, mister vi den informationshovedåre, og det vil tage tid at finde en ny, der på samme måde kan skabe et globalt fællesskab. Twitter er langt fra perfekt, men det er alternativerne heller ikke.   

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christiern Santos Okholm

Ph.d.-studerende, European University Institute, Firenze
cand.scient.pol.