Ungdomsbureauet: De digitale udfordringer er symptomerne på vores demokrati og samfund

Hvis vi blot sletter indhold, der er skadeligt på sociale medier, har vi ikke løst problemerne, men vi har belejligt polereret glansbilledet af vores samfund, skriver Anna Bisp Asghari og Oliver Anton.

Forsøger vi at kontrollere den aggressive debattone på nettet, glemmer vi, at det afspejler et samfund, der gennem de seneste år er blevet tilsvarende mere polariseret, skriver Ungdomsbureauet.Foto: Thomas White/Reuters/Ritzau Scanpix

Anna Bisp Asghari og Oliver Anton

Direktør og projektleder i Ungdomsbureauet

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) præsenterede i slutningen af sidste uge sit udspil til det kommende medieforlig.

Her blev techgiganternes indflydelse på demokratiet ganske forventeligt problematiseret af de selvsamme politikere, der i stigende grad bruger mere tid på sociale medier og af en regering, der lever af at annoncere pressemøder og aftaler gennem selvsamme kanaler.

Men de udfordringer, der eksisterer online, er et reelt udtryk for de levede virkeligheder og problematikker, der er funderet i den fysiske virkelighed. Således afslører udspillet at politikerne ikke har forstået kompleksiteten af vores virkelighed. Både online og offline.

Politikerne ikke har forstået kompleksiteten af vores virkelighed
Anna Bisp Asghari og Oliver Anton
Direktør og projektleder i Ungdomsbureauet

Udspillet drives frem af antagelser om især ungdommen, der belejligt har filtreret grundlæggende nuancer væk. Det er en skam, for vi har brug for en kollektiv, nuanceret og demokratisk dialog, men det kræver, at vi også tør lytte og forstå.

Det interessante er i særdeleshed fokusset på at styrke børn og unges viden og stemme overfor techgiganterne samt den digitale dannelse. Dette er særlig vigtigt for at sikre, at man som barn og ung har tilstrækkelig viden til at begå sig online.

Den digitale verden som et virkelighedsspejl
En afgørende betragtning er, at den seneste befolkningsundersøgelse fra forskningsprojektet Algoritmer, Data og Demokrati viser, at danske unge er blandt den befolkningsgruppe, der føler sig bedst klædt på til at forholde sig til de digitale demokratiske udfordringer.

Gransker man i ambitionen bag udspillet, lader det øjensynligt til, at man benytter lejligheden til at tale ned til ungdommen. Og det til trods for at unge eksempelvis er bedre rustet mod at aflure falske nyheder, misinformation med videre.

Ungdommen er på mange måder de, der ved mest om, hvordan man opfører sig online, og hvad den online virkelighed tilbyder.

Som mennesker og borgere lever og dyrker vi det, som allerede passer ind i vores eget verdensbillede. Den digitale verden tilbyder sig som et virkelighedsspejl, der forfører os i retning af samme selvbekræftelse. Det er der intet nyt i.

Digitale udfordringer betragtes forkert
Det nye er i stedet, at virkeligheden portrætteres i en digital sfære, der samtidig med at den forbinder os, også indeholder en affektiv distance.

Men den virkelighed, der eksisterer digitalt, er resultatet af vores fysiske virkelighed. Groft sagt bliver vi ikke mere biased af den online virkelighed, for vi er i forvejen biased af den verden, som vi lever i.

Derfor kan vi ikke betragte digitale udfordringer som noget i sig selv, men i stedet bør de anskues som resultatet af og symptomerne på vores demokrati, vores samfund og vores kultur, som den er.

Når den digitale virkelighed slukkes, fremkommer den blanke sorte skærm, hvori vi kan se os selv og det samfund, som den spejler.

Det inviterer os til at spørge: Hvordan og hvorfor er vores samfund, som det er? Hvis politikerne ikke vil forholde sig til den nyeste uafhængige forskning på området, hvordan skal de så kunne lave reguleringer, som rent faktisk gør en forskel?

Mistrivsel er ikke kun på nettet
Vi ser, at mistrivsel og andre sociale problemer er blevet synlige med sociale medier, men den virkelige udfordring skal i lige så høj grad findes i den fysiske virkelighed.

Derfor er det afgørende, at vi funderer vores løsninger i samtaler og politiske udspil, som rækker ud over skærmen til den fysiske virkelighed.

Hvis vi blot sletter indhold, der er skadeligt på sociale medier, så har vi ikke løst problemerne, men vi har belejligt polereret glansbilledet af vores samfund.

Forsøger vi at kontrollere den aggressive debattone på nettet, så glemmer vi, at det afspejler et samfund, der gennem de seneste år er blevet tilsvarende mere polariseret.

Hvis vi virkelig har en ambition om at forberede os på den digitale fremtid, så kræver det vovemod
Anna Bisp Asghari og Oliver Anton
Direktør og projektleder i Ungdomsbureauet

Risikerer negativ effekt på demokratisk selvtillid
Det er besnærende, når kulturministeren kalder udspillet til medieforliget "den demokratiske samtale skal styrkes", men det kræver, at vi snarere end digitaldannelse vender blikket tilbage på den demokratiske dannelse.

Det kræver samtidig, at vi fravrister os endnu engang at kategorisere unge som enten ofre eller ignorante brugere af den digitale verden – for det kan have en negativ effekt på unges demokratiske selvtillid i det digitale rum.

Når vi politisk anskuer udfordringerne som alene digitale, symptombehandler vi fremfor at gå i fælles dialog om fremtidens udfordringer.

Hvis vi virkelig har en ambition om at forberede os på den digitale fremtid, så kræver det vovemod. For det kræver, at vi insisterer på den demokratiske samtale, og at vi tør mødes i øjenhøjde.

Også med dem, som vi dømmer ude, alene fordi de er såkaldte techgiganter.

Politik har aldrig været vigtigere