Der skal ikke skæres i ældreplejen
Af Bjarne Hastrup
Administrerende direktør i Ældre Sagen
Velfærdsteknologi kan være en fordel for alle – både kommunerne, hjemmehjælperen og ikke mindst brugeren.
Vi ser løbende eksempler på, hvor velfærdsteknologi bliver brugt med stor tilfredshed. Men når det er sagt, ser vi også eksempler, der peger i den modsatte retning.
Det er vigtigt, at velfærdsteknologi rent faktisk er det, som ordet hentyder til. Teknologi, der giver god og tilfredsstillende velfærd. Det skal ikke påduttes ældre at bruge velfærdsteknologi, hvor det ikke fungerer, eller hvis den ældre selv ikke har lyst til det.
Velfærdsløsninger skal være et tilbud
Det skal være et valg. Som Helene Bækmark, direktør i Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune, skrev i sit debatindlæg 19. november 2013, så skal velfærdsteknologier udvikles i samspil med de, der skal bruge dem, nemlig borgerne og medarbejderne.
Fra 26. november og en måned frem sætter Velfærdsteknologidebatten fokus på de største udfordringer ved fremtidens digitale og teknologiske løsninger.
Mød denne måneds debatpanel her.
Altinget | Velfærdsteknologi har sat gang i et nyt debatkoncept, som går under navnet Velfærdsteknologidebatten. Det nye koncept vil overordnet fokusere og styrke den politiske og faglige debat i Danmark på området for velfærdsteknologi. Løbende inviterer Altinget l Velfærdsteknologi eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger på området for velfærdsteknologi.
Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til castle@altinget.dk.
Og det er vi i Ældre Sagen helt enige i. Det må aldrig være noget, kommunerne pådutter ældre. Det skal være et tilbud. Man skal have ret til at sige fra, hvis man ikke føler sig tryg ved teknologien. Man skal også have mulighed for at prøve teknologien i en periode og herefter sige nej tak, uden det går ud over ens hjemmehjælp.
Hjemmehjælpskommissionen skrev i sine anbefalinger, at det er essentielt, at brugerne sættes i centrum for arbejdet med velfærdsteknologi. Det skal handle om, hvordan brugeren selv oplever velfærdsteknologien, og borgere, der er utrygge ved teknologien, skal mødes med forståelse og særlig opmærksomhed. Hvis borgeren ikke er tryg ved teknologien, skal kommunen vurdere behovet for andre løsninger.
Det er der også opbakning til i befolkningen. I en ny undersøgelse, vi har fået foretaget af YouGov, hvor 2.015 danskere over 18 år er blevet spurgt, svarer knap syv ud af ti, at borgere skal have krav på frit valg mellem velfærdsteknologi eller få løst opgaverne på traditionel vis efter en prøveperiode.
Det skal ikke påduttes ældre at bruge velfærdsteknologi, hvor det ikke fungerer, eller hvis den ældre ikke selv har lyst til det.
Bjarne Hastrup
Administrerende direktør, Ældre Sagen
Der skal ikke skæres i hjemmehjælpen
Som Ældrekommissionen anbefaler, så skal den ekstra tid og de ressourcer, der bliver frigjort ved anvendelse af velfærdsteknologi, bruges til mere samvær og aktiviteter med brugeren af velfærdsteknologien.
Det skal ikke være en erstatning, så fru Hansen mister 15 minutters hjemmehjælp om ugen. De ekstra 15 minutter, der måske bliver frigjort ved brugen af velfærdsteknologi, skal bruges på fru Hansen.
Som Pernille Vigsø Bagge (SF) så pænt skrev i sit debatindlæg den 26. november 2013, så kan ny teknologi frigøre ressourcer, som kan anvendes til at forbedre ældres trivsel, i takt med at der bliver mere tid til snak og personlig kontakt. Det skal vi huske. Velfærdsteknologi skal ikke ses som en måde at skære yderligere i hjemmehjælpen på.
Vi må aldrig glemme at tale med den ældre. Det gælder både dem, der har sagt ja tak til velfærdsteknologi, og dem, som har sagt fra. Følelsen af, at der er én, der lytter, er uvurderlig. Vi vil i Ældre Sagen holde øje med, at velfærdsteknologi blot er et tilbud og ikke en årsag til at skære ned.
Indsigt
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- I fremtiden hedder din sidemakker ChatGPT. Og det er kun de rigeste, der vinder på det
- Forsker om politiets brug af omstridt software: "Det er fejlagtigt at tro, at Palantir ikke har adgang til data"
- Svend Brinkmann: Jeg er også bekymret for skærme og sociale medier. Men statsministeren tager fejl i sin kritik
- International forsker advarer: Når mennesker ledes af maskiner, skader det demokratiet






















