Villum Fonden: Uden en digital handlingsplan risikerer vi A- og B-hold

En hat, der bipper, når man kommer for corona-close på andre – og som samtidig kan fungere som en forældrealarm, når man sidder på teenageværelset og kysser med kæresten. Udvikling af spillekonsoller, der bliver aktiveret gennem motion og bevægelse.

Det er to af de ting, jeg har set skoleelever producere, når de arbejder i "makerspaces" på deres skoler.

Et makerspace er et avanceret værksted, hvor eleverne arbejder praktisk med teknologier - med alt fra 3D-printere til limpistoler. Alle, der har besøgt et skole-makerspace bliver forbløffede over, hvad eleverne formår, når deres kreativitet og virkelyst slippes løs indenfor didaktisk gennemtænkte rammer.  

Næsten alle jobs kræver digital indsigt

Men vi er ved en vigtig skillevej. Det er nu, der er behov for en samlet national strategi, der kan skabe en fælles retning for de mange lokale initiativer.

"Digital dannelse" bliver ofte reduceret til at børn og unge skal lære at lade være med at mobbe hinanden på nettet. Men det er altså digital dannelse for begyndere.

Agi Csonka
Programchef, Villum Fonden

Skal alle elever lære at kode? Skal de forstå hvad tech-giganterne gør ved os? Er det fremtidens it-medarbejdere vi går efter, eller er det digital dannelse til alle? Hvad skal man kunne for at begå sig i det digitale samfund?

For det digitale er allerede overalt. Hverdagen bliver mere og mere digital: Støvsugeren og græsslåmaskinen er robotter, lyd, lys og varme i hjemmet kan styres digitalt, socialt samvær og kultur er bundet op på digitale platforme og tjenester.

Stort set alle jobfunktioner kræver digital indsigt. Socialrådgiveren skal forstå algoritmerne, der vurderer, hvem der kan få social støtte, og industriteknikeren bruger en væsentlig del af sin arbejdstid på at programmere. Og på den store klinge kræver tidens vigtigste samfundsudfordringer indsigt i hvordan teknologierne kan bidrage til løsninger og hvordan de påvirker vores demokrati og samfundsudvikling.

Sprudlende aktivitet

Det er derfor, Villum Fonden i flere år har arbejdet med at ruste børn og unge til en digital fremtid gennem støtte til udstyr og indretning af skole-værksteder og kompetenceudvikling af lærere.

Vores nyligt gennemførte undersøgelse af udbredelsen af skole-makerspaces tegner et billede af en sprudlende aktivitet, hvor kommunerne – med og uden fondsstøtte - har taget elevernes digitale dannelse og kompetencer i egen hånd. Op mod 2/3 af de danske kommuner er i fuld gang med makerspace-undervisning, og endnu flere er på vej.

Det er i udgangspunktet positivt, at "skolemakerspace-kulturen" vokser op nedefra. Brugen af makerspace i undervisningen fungerer bedst, når den er tilpasset kommunens strategier. I Odense har undervisningen eksempelvis især fokus på robotteknologier, fordi byen har en stærk klynge af robot-virksomheder. I Næstved er undervisningen tæt knyttet til områdets traditionelle håndværksindustrier. Hver by har sin toning og sine traditioner.

Men vi ser også nogle udfordringer, som skal håndteres på et nationalt niveau og som skal håndteres nu.

Fælles digital udviklingsstige

Der er grundlæggende behov for at få etableret et fælles sprog, så vi taler om det samme. I den offentlige debat bliver "digital dannelse" ofte reduceret til at børn og unge skal lære at lade være med at dele nøgenbilleder, og mobbe hinanden på nettet.

Men det er altså digital dannelse for begyndere og i mange kommuner er man langt forbi dette basale niveau. Her lærer eleverne også at bearbejde teknologierne og at forstå, hvordan teknologierne påvirker vores handlinger. Hvordan fungerer en algoritme? Hvad bliver alle vore dataspor brugt til? Og de lærer at skabe med teknologierne og programmere og designe egne digitale løsninger.

Det er indiskutabelt vigtigt, at eleverne lærer at begå sig på sociale medier. Men ambitionerne bør være højere end det, hvis eleverne også skal kunne begå sig i et digitaliseret samfund. Vi har stærkt brug for fælles billeder af, hvordan den digitale udviklingsstige ser ud, så vi kan forstå, hvor på stigen, vi befinder os.

Digitale A og B hold

Der er også behov for en national plan for, hvilke fælles ambitioner vi har på den næste generations vegne. Ellers risikerer vi, at få skabt et A og et B hold baseret på kommunegrænser.

Der er behov for en national plan for, hvilke fælles ambitioner vi har på den næste generations vegne. Ellers risikerer vi, at få skabt et A og et B hold baseret på kommunegrænser.

Agi Csonka
Programchef, Villum Fonden

Cirka hver tredje kommune er slet ikke i gang, og deres elever risikerer at forlade skolen uden kompetencer til at håndtere en digital hverdag. Det bør ikke være geografien, der afgør, om elever bliver rustet til fremtiden. Det skal stå klart, hvad alle elever skal kunne i hele uddannelseskæden. Samt hvilke kompetencer deres lærere skal have, og hvordan de skal opnå dem.

Vi er ikke ude på at kortslutte de demokratiske processer. Som fond er vi meget opmærksomme på, at det ikke er os, der skal sætte retningen for det danske skolevæsen. Det skal regeringen og aktørerne rundt om folkeskolen.

Nu skal retningen sættes

Vi støtter gerne – indenfor de givne rammer - de gode, innovative kræfter, der lokalt arbejder med at udvikle skolen. Og i den henseende oplever vi en enorm dedikation fra skoler og kommuner, når det kommer til at styrke elevernes digitale kompetencer. Vi ser en national alliance for teknologiforståelse, hvor en lang række af organisationer, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedsparter er gået sammen om at sætte pejlemærker for digital teknologiforståelse i det danske uddannelsessystem.

En dansk tilgang, der fint understøtter folkeskolens formål, med vægt på både digitale færdigheder og kritisk stillingtagen til digitale teknologiers indflydelse på demokrati og livsmuligheder.

Nu imødeser vi med stor forventning regeringens udspil til, hvordan vi sikrer, at danske børn og unge får de rette digitale kompetencer til at kunne begå sig i et af de mest gennemdigitaliserede lande i verden.

Vi håber, den er på vej. For retningen skal sættes nu, og den skal sættes af regeringen og parterne rundt om skole og uddannelse. Og så bidrager vi som fond gerne med ekstra brændstof til det lange seje træk.