Regeringen bør afsætte ressourcer til at uddanne lærere og pædagoger i digital dannelse, hvis ambitionerne om at sikre børn og unge en mere sikker færden på sociale medier skal indfries, lyder det fra Red Barnet og Børns Vilkår i kølvandet på et nyt regeringsudspil. EL og SF efterlyser nye løsninger på udfordringer med hadfulde ytringer og regler for, hvordan sociale medier og techvirksomheder må bruge børns data.