Gordon Ørskov Madsen
Tomas Kepler
Heidi Juhl Pedersen200.000 statsligt ansatte får ny formand

Statens knap 200.000 ansatte har henover weekenden fået ny chefforhandler.
Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) har nemlig valgt Gordon Ørskov Madsen som formand for samarbejdsorganisationen, der består af Akademikerne, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab samt Offentligt Ansattes Organisationer.
Det oplyser CFU i en pressemeddelelse.
Foruden sit nye formandskab er Gordon Ørskov Madsen formand for Lærernes Centralorganisationen og Danmarks Lærerforening. Han er selv uddannet folkeskolelærer.
"Ved OK24 opnåede vi nogle gode og vigtige resultater. Vi sikrede blandt andet solide generelle lønstigninger, vi aftalte nye former for fleksibilitet for medlemmerne, og vi aftalte et nyt og mere retvisende grundlag for den vigtige reguleringsordning. Jeg ser frem til sammen med resten af medlemmerne i forhandlingsudvalget også at sikre medlemmerne gode resultater ved OK26," udtaler han.
CFU har desuden valgt den kommende formand for Akademikerne Tomas Kepler som 1. næstformand, Heidi Juhl Pedersen fra Offentligt Ansattes Organisationer som 2. næstformand, og Jesper Korsgaard Hansen fra Centralorganisationen af 2010 som 3. næstformand.
De nye formænd tiltrådte 28. marts.
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- 2 A'er: Juraprofessor vildleder politikere i ny debatbog
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager


































