Anders Vistisen (DF) har fået nyt job som public affairs director i lobbyvirksomheden Grace PA.
Det oplyser han på sin Twitter.
Ved europaparlamentsvalget i maj mistede DF tre af sine fire mandater, og Anders Vistisen, der var nummer to på listen efter spidskandidat Peter Kofod, kom derfor ikke ind. Siden da har han søgt nye arbejdsmæssige muligheder.
"Jeg har været i den heldige situation, at jeg har fået flere tilbud om, hvad min arbejdsmæssige fremtid skulle indebære. Dem har jeg overvejet hen over sommeren, og det har mundet ud i et valg, som jeg har en rigtig god mavefornemmelse omkring," skriver han på Twitter.
Han beskriver sin nye arbejdsplads, Grace PA, som værende blandt de "mest effektive, seriøse og professionelle firmaer her til lands", og fremhæver gennemsigtighed og ærlighed som bærende principper.
I sin nye stilling som public affairs director vil Anders Vistisen fortsat arbejde med EU-spørgsmål og have base i det vestlige Danmark.
Anders Vistisen tiltræder 1. september.
Er glad for at kunne meddele, at jeg fra 1. september begynder nyt job som Public Affairs Director hos Grace-PA. Skriv, hvis du har lyst til en kop kaffe. #EUdk #Dkpol pic.twitter.com/POy0Ak2mTh
— Anders Vistisen (@AndersVistisen) August 29, 2019
Omtalte personer
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
- Tænketank: Vi skal væk fra Trump og Xi Jinping. En ny regering skal investere massivt i europæisk AI
- Jakob Ellemann-Jensen: Jeg blev selv vildledt i Elbit-sagen
- Christopher Arzrouni: Ny bog har fat i central pointe om lobbyisme. Men den bliver desværre ikke foldet ud
- Forsker om politiets brug af omstridt software: "Det er fejlagtigt at tro, at Palantir ikke har adgang til data"
- Lobbyister: Embedsværket er blevet vigtigere for vores arbejde






































