Arbejdstilsynet har ansat ny direktør.
Valget er faldet på Sine Frederiksen, der kommer fra en stilling som afdelingschef for Økonomi og Koncern i Beskæftigelsesministeriets departement.
Det oplyser Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.
Søren Kryhlmand stoppede som direktør i Arbejdstilsynet i marts måned, hvor han blev departementschef i Beskæftigelsesministeriet. I den forbindelse blev Vibe West konstitueret direktør, indtil der var blevet fundet en permanent afløser.
Nu er afløseren fundet, og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) ser frem til samarbejdet:
”Med Sine Frederiksen i spidsen får Arbejdstilsynet en kompetent direktør med stor indsigt i området, der blandt andet skal gennemføre arbejdsmiljøaftalen til gavn for arbejdsmiljøet,” siger han i pressemeddelelsen.
Kendskab til arbejdsmiljøaftalen
Sine Frederiksen har som afdelingschef været tæt involveret i forhandlingerne og implementeringen af den politiske aftale om en ny arbejdsmiljøindsats fra 2019.
I sin kommende stilling skal Sine Frederiksen ligeledes implementere arbejdsmiljøaftalen. En udfordring, hun ser frem til:
”Arbejdstilsynet har en helt central funktion i vores samfund, og jeg glæder mig meget til at møde de mange dedikerede medarbejdere og blive en del af det hold, der hver dag arbejder for, at det er sundt og sikkert at gå på arbejde,” siger hun og fortsætter:
”Jeg ser også frem til arbejdet med at implementere arbejdsmiljøaftalen, der bliver en af de store opgaver. ”
Sine Frederiksen er uddannet cand.scient.pol. ved Aarhus Universitet, og har tidligere været ansat i Børne- og Undervisningsministeriet som afdelingschef.
Hun tiltræder stillingen 15. juni.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
- Mød danskeren, der skal lægge arm med Trump
- Problemet er større, end vi tror. Derfor skal vi have vores første ligestillingsministerium
- De sloges om sundhedsvæsenet i forhandlinger og på Linkedin. Nu gør Wolf og Vendelbo regnskabet op
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU










































