Sundheds- og Ældreministeriet ansætter Anette Lykke Petri som direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed - en stilling, hun har været konstitueret i siden forsommeren. Hun tiltræder straks.
Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
52-årige Anette Lykke Petri er uddannet læge og har lang erfaring fra både sundhedsvæsenet og centraladministrationen – siden 2015 som enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed.
"Anette Lykke Petri er en stærk faglig kapacitet og hun vil som direktør kunne drive og videreudvikle Styrelsen for Patientsikkerhed, og bidrage til et fortsat sikkert og trygt sundhedsvæsen for patienter og medarbejdere. Hun har allerede som konstitueret direktør for styrelsen vist sin handlekraft og indsigt i sundhedsområdet, og skabt den smitteopsporingsindsats, som i dag er en grundsten i vores indsats til bekæmpelse af covid-19," siger sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke i pressemeddelelsen.
Har stået i front mod corona
Anette Lykke Petri har som konstitueret styrelsesdirektør været en fast del af panelet ved mange af regeringens og sundhedsmyndighedernes pressemøder om covid-19. Ved siden af den indsats skal hun fortsætte med at lede styrelsens arbejde for læring og patientsikkerhed på andre områder, blandt andet gennem tilsyn.
"Jeg er glad for at få mulighed for at fortsætte arbejdet med at stå i spidsen for Styrelsen for Patientsikkerheds dedikerede medarbejdere. Jeg glæder mig især til at lede styrelsens arbejde for, at sundhedsvæsenet er sikkert og trygt for både patienter og sundhedspersoner," siger Anette Lykke Petri.
Indsigt
Kristian Jensen55 årI dag
Direktør, Green Power Denmark, fhv. udenrigsminister, MF og næstformand for Venstre
Johan Busse56 årI dag
Juridisk chef, Institut for Menneskerettigheder, formand, Dataetisk Råd
Mette Nørgaard Dissing-Spandet55 årI dag
Ambassadør, Chef for Koordinationsenheden for Danmarks Medlemskab af FN’s Sikkerhedsråd

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
- Tænketank: Vi skal væk fra Trump og Xi Jinping. En ny regering skal investere massivt i europæisk AI
- Jakob Ellemann-Jensen: Jeg blev selv vildledt i Elbit-sagen
- Christopher Arzrouni: Ny bog har fat i central pointe om lobbyisme. Men den bliver desværre ikke foldet ud
- Forsker om politiets brug af omstridt software: "Det er fejlagtigt at tro, at Palantir ikke har adgang til data"
- Lobbyister: Embedsværket er blevet vigtigere for vores arbejde



































