Slots- og Kulturstyrelsen får fra årsskiftet ny vicedirektør i skikkelse af Gerti Axelsen. Hun skal være ansvarlig for ejendomsområdet i styrelsen.
Det fremgår af en pressemeddelelse.
49-årige Gerti Axelsen hentes ind fra sin tidligere stilling som bygge- og udviklingschef hos Administrationsselskabet Lejerbo.
Hun er uddannet arkitekt og har tidligere arbejdet som blandt andet bygningschef i Frederiksberg Kommune, afdelingschef hos henholdsvis 3XN og Arkitema.
”Der ligger virkelig mange interessante og vigtige opgaver forude, som jeg glæder mig til at kravle ombord i – sammen med fagligt stærke og ambitiøse medarbejdere – og i et tæt samarbejde med den øvrige direktion at sætte retningen for en fortsat positiv og effektiv udvikling af styrelsen,” siger Gerti Axelsen.
Slots- og Kulturstyrelsen forvalter statens slotte, haver og kulturejendomme, eksempelvis Frihedsmuseet i København og Nyborg Slot.
”Styrelsen er ansvarlig for en række store restaurerings- og byggeprojekter rundt omkring i landet, hvilket kræver solid erfaring fra byggebranchen,” siger direktør for Slots- og Kulturstyrelsen, Jesper Hermansen.
Han roser Gerti Axelsen for at besidde kvaliteter inden for "strategiudvikling og for at have et skarpt øje for politik".
Gerti Axelsen overtager posten efter Nikolaj Jensen, der forlader stillingen som vicedirektør efter eget ønske.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- SVM slog rekord med 25 ministre: Se størrelsen på alle regeringer siden 1945






























