Bliv abonnent
Annonce
Om  
Signe Caspersen
Rikke Hougaard Zeberg

Ny vicedirektør kender allerede til Digitaliseringsstyrelsens arbejde

10. december 2019 kl. 07.49

Digitaliseringsstyrelsen har ansat Signe Caspersen som ny vicedirektør.

Det skriver styrelsen på sin egen hjemmeside.

Signe Caspersen kommer fra en stilling som kontorchef i Finansministeriets Center for Udgiftspolitik og Modernisering, hvor hun har arbejdet tæt sammen med og fået stort kendskab til Digitaliseringsstyrelsen.

"Signe kender den politiske dagsorden og har indgående kendskab til vores arbejdsområder, herunder ikke mindst det vigtige fællesoffentlige samarbejde med kommuner og regioner. Samtidig har hun flere års ledelseserfaring og en bred erfaring fra flere ministerier," siger direktør i Digitaliseringsstyrelsen, Rikke Hougaard Zeberg.

Signe Caspersen er kandidat i økonomi fra Københavns Universitet og trådte tidligt i sin karriere ind i embedsapparatet. Først i Finansministeriets departement og siden i både Statsministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og Børne- og Socialministeriet.

Men den nye stilling er noget særligt.

"Den offentlige digitaliseringsdagsorden er en vigtig dagsorden, og jeg glæder mig til at være med til at præge de skridt, der skal tages i de kommende år. Jeg har gennem en årrække fulgt digitaliseringsområdet, og det er en stor fornøjelse nu at få lov til at være med til sætte retningen på området," siger hun.

Signe Caspersen har første arbejdsdag 27. januar 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026