460 mio. til Arbejdstilsynet og dobbelt bødestraf: Her er arbejdsmiljøforliget

NYHEDSANALYSE: Langstrakt forhandlingsforløb kulminerede torsdag med aftale om styrket arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet kan nu se frem til flere ressourcer. Og så får det psykiske arbejdsmiljø sin egen bekendtgørelse.

Foto: Jeppe Michael Jensen/Ritzau Scanpix
Søren Elkrog Friis

Regeringen har torsdag morgen præsenteret en politisk aftale om styrket arbejdsmiljøindsats. Alle partier på nær Enhedslisten er med i forliget, hvis centrale omdrejningspunkt er en forøgelse af Arbejdstilsynets ressourcer med ialt 460 millioner kroner frem til 2022.

"Vi har fået sat en tyk streg under, at vi tager arbejdsmiljøet alvorligt, og så har vi fundet midler til at sikre en mærkbar forhøjelse af bevillingen til Arbejdstilsynet, herunder til kontrollen med udenlandske virksomheder, så vi sikrer ordnede forhold på det danske arbejdsmarked," siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse.

Pensionsaftale sidste hængeparti
Processen frem mod en arbejdsmiljøreform strækker sig helt tilbage til marts 2017, hvor Troels Lund Poulsen nedsatte et ekspertudvalg med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, som fik til opgave at komme med anbefalinger til en forbedring af arbejdsmiljøindsatsen.

I september sidste år præsenterede ekspertudvalget 18 anbefalinger.

Fakta
Ondt i arbejdsmiljøet
  • I 2011 blev der aftalt en strategi for arbejdsmiljøindsatsen, som i 2020 skulle sikre 25 procent færre alvorlige arbejdsulykker, 20 procent færre psykisk overbelastede og 20 procent færre med overbelastninger af muskler og skelet.
  • Kun de alvorlige arbejdsulykker er faldet, mens både andelen af fysisk og psykisk overbelastede er steget.

De politiske forhandlinger har dog trukket i langdrag - ikke mindst på grund af forhandlingerne om forbedret mulighed for tidlig tilbagetrækning, som blev kickstartet med socialdemokraternes forslag om differentieret pensionsalder i januar.

Socialdemokratiet blev smidt ud af forhandlingerne om tidlig tilbagetrækning før påske, og en aftale med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre forventes at være det sidste, regeringen vil afslutte, før der udskrives valg.

Læs også: Socialdemokratiet er ude af pensionsforhandlinger

Socialdemokraterne er dog godt tilfredse med, at det omsider lykkedes at lande en aftale om arbejdsmiljø.

"Det er glædeligt, at vi nu løfter arbejdsmiljøindsatsen og gør mere for at forebygge dårligt arbejdsmiljø, ulykker, stress og nedslidning på landets arbejdspladser. Vi ser alene denne aftale som et første skridt, og vi mener, der er behov for at gøre mere for at få genoprettet arbejdsmiljøindsatsen, hvilket vi vil arbejde for sker efter valget," siger beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen.

Midlertidigt ro om Arbejdstilsynet
Besparelser på Arbejdstilsynet har i efterhånden mange år udgjort en rituel kampplads mellem rød og blå blok. De gradvise besparelser strækker sig helt tilbage til starten af nullerne, men er eskaleret siden 2015.

I den periode er Arbejdstilsynets bevillinger faldet fra knap en halv milliard kroner årligt til 433 millioner kroner i 2019. Som resultat af aftalen øges bevillingen nu til 520 millioner kroner fra 2022 og lander dermed over niveauet fra 2015. 

Flere gange er planlagte besparelser i forbindelse med finansloven blevet rullet tilbage eller blevet mindre efter pres fra Dansk Folkeparti. Det har udløst kritik af regeringen for at skabe stor usikkerhed og ustabilitet om arbejdsmiljøindsatsen, og en fast grundbevilling til Arbejdstilsynet har derfor udgjort et af de store slagsmål i forhandlingerne om en arbejdsmiljøreform.

Kompromiset er blevet en bevilling, som strækker sig frem til 2022, og som ikke kan ændres uden forligspartiernes accept. På den mellemlange bane lader regeringen dermed til at have skabt ro om Arbejdstilsynets bevillinger.

Skærpet kontrol med udenlandske virksomheder
Størstedelen af de 460 ekstra millioner til Arbejdstilsynet går til styrket kontrol med udenlandske virksomheder. Således tilføres der med aftalen 100 millioner kroner årligt fra 2020 til 2022 til indsatsen for ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Heraf går knap 73 millioner kroner årligt til den fælles myndighedsindsats mellem Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet, som siden 2012 har haft til formål at føre målrettet kontrol med udenlandske virksomheder.

Dog skal pengene kun dække Arbejdstilsynet og Skattestyrelsens omkostninger, mens politiets andel af udgifterne skal dækkes som led i den kommende flerårsaftale for politiet.

Den fælles myndighedsindsats har hidtil været finansieret af midlertidige bevillinger på finansloven. Med den treårige merbevilling håber forligspartierne at give mulighed for mere langsigtet planlægning og udvikling af indsatsen.

Penge skal findes på finanslov
De 460 millioner kroner, som arbejdsmiljøreformen koster, har partierne blandt andet fundet ved at omprioritere 55 millioner kroner fra satspuljen.

120 millioner kroner skal findes på beskæftigelsesområdet i forbindelse med næste års finanslov.

Derudover slækkes der på kravene til kommunerne om at indhente obligatorisk lægeattest for langtidssygemeldte borgere, hvilket ifølge aftalen udløser besparelser.

Den største klump penge stammer dog fra en reserve fra de 870 millioner kroner, som er skabt gennem den omlægning af refusionsmodellen på beskæftigelsesområdet, som regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale aftalte i forbindelse med erhvervs- og vækstaftalen i 2017, og som socialdemokraterne dengang kritiserede højlydt.

Læs mere: Aktiveringsindsats barberes med 870 mio. for at finansiere erhvervslettelser

Aftalen indebærer også en skærpelse af den målrettede indsats, som blev lanceret med aftalen om styrket arbejdsmiljøindsats fra 2015. Det vil sige, at Arbejdstilsynets kontrol i nu endnu højere grad skal målrettes de virksomheder og brancher, der har mest ondt i arbejdsmiljøet.

Der lægges også op til, at Arbejdstilsynets tilsynsførende får flere redskaber, end tilfældet er i dag. Ud over kontrol og sanktioner bliver der fremover mulighed for, at arbejdspladser kan indgå aftaleforløb om forbedring af arbejdsmiljøproblemer, som vil blive understøttet af vejledning fra Arbejdstilsynet.

Bøder fordobles
Sanktionerne får dog samtidig endnu et nøk i den dyre retning for virksomheder, som har alvorlige problemer med arbejdsmiljøet. Bødestraffen for alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven blev sidst skruet op med aftalen i 2015.

Når en overtrædelse af arbejdsmiljøloven medfører alvorlig personskade eller dødsfald, udløser det en tillægsbøde. Fremover fordobles tillægsbødens størrelse fra 20.000 kroner til 40.000 kroner eller fra 40.000 kroner til 80.000 kroner afhængig af overtrædelsens karakter.

Hvis en arbejdsgiver er straffet for grove overtrædelser, forhøjes bøden med yderligere 10.000 kroner for hver straf, virksomheden har modtaget inden for de seneste fire år.

Psykisk arbejdsmiljø får egen bekendtgørelse
Som noget nyt får det psykiske arbejdsmiljø for første gang sin egen bekendtgørelse.

På trods af stigende problemer med stress og psykiske arbejdsskader har det politisk set udgjort en vanskelig udfordring gennem en del år, fordi det psykiske arbejdsmiljø er sværere at kontrollere - og årsagerne til psykiske arbejdsskader kan være svære at relatere direkte til jobbet.

Til forskel fra fysiske arbejdsmiljøproblemer og fysiske arbejdsskader er indsatsen for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø derfor sværere - og dyrere - at regulere fra politisk hold.

Især partierne i rød blok har i forhandlingerne presset på for at få givet psykisk arbejdsmiljø sin egen bekendtgørelse. Det betyder, at reglerne for forebyggelse af risici i det psykiske arbejdsmiljø nu kommer til at fremgå mere tydeligt for både arbejdsgivere og medarbejdere.

"Fra radikal side er vi særligt glade for at få det psykiske arbejdsmiljø løftet og taget alvorligt. Vi skal blive meget bedre til at skabe sunde arbejdsmiljøer, også når det gælder det usynlige og det, som er svært at måle," siger den radikale beskæftigelsesordfører, Rasmus Helveg Petersen.

Initiativerne skal ifølge aftalen træde i kraft fra 1. januar 2020.

Dokumentation

Aftalen i korte træk

  • 460 mio. kr. mere til Arbejdstilsynet de kommende tre år
  • 100 mio. kr. mere til styrket kontrol med udenlandske virksomheder
  • Tilsyn målrettes arbejdspladser, hvor der er størst risiko
  • Bøder for at overtræde arbejdsmiljøloven fordobles, hvis det medfører alvorlig personskade
  • Klarere regler og bedre redskaber til det psykiske arbejdsmiljø

Læs hele aftalen her


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Troels Lund Poulsen

Vicestatsminister, forsvarsminister, partiformand, MF (V)
Student (Tørring Amtsgymnasium 1995)

Leif Lahn Jensen

MF (S), næstformand, Statsrevisorerne, 1. næstformand, Folketingets Præsidium
10. klasse (Grenaa 1984), havnearbejder

Rasmus Helveg Petersen

Kommunikationschef, Vattenfall Danmark, fhv. MF (R), klima- og energiminister
journalist (DJH 1993)

0:000:00