Bliv abonnent
Annonce
Om  
Mette Hørdum Larsen

Lederne får ny cheføkonom med fortid i FH

Foto: Pressefoto/Lederne
22. marts 2023 kl. 13.40

45-årige Mette Hørdum Larsen tiltræder 1. april stillingen cheføkonom i Lederne, ledernes faglige organisation. Hun overtager fra Niklas Praefke, som vender tilbage i en anden stilling efter endt barsel.

Det oplyser Lederne i en pressemeddelelse til Altinget. 

Rykket til Lederne sker efter, at hun tilbage i efteråret blev afskediget som økonom ved FH på baggrund af besparelser i organisationen.  

Om den nye stilling fortæller hun, at det er med en brændende ambition om at skabe forandring sammen med Lederne, at hun tiltræder stillingen. Hun udtaler:

"Jeg kommer med ønsket om at være med til at sætte en dagsorden og levere konkrete forslag til, hvordan vi kan skabe et bæredygtigt Danmark – eksempelvis ved at skabe de nødvendige rammer for god ledelse."

Til dette formål trækker hun på en lang erfaring fra FH, hvor hun blandet andet har haft ansvaret for økonomiske økonomiske analyser og prognoser samt bidrag til politikudviklingen.

Mette Hørdum Larsen er uddannet nationaløkonom fra Aarhus Universitet. Hun har sammenlagt 11 års erfaring som økonom hos først LO og siden FH.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026