Jakob Nielsen
Kristine KorsgaardAltinget får to nye redaktionschefer

Med to nye redaktionschefer styrker Altinget nu den journalistiske ledelse af Danmarks største politiske redaktion.
Kristine Korsgaard er ny redaktionschef med ansvar for Altingets nichemedier. Maja Hagedorn Hansen er ny redaktionschef med ansvar for Altingets forside, herunder EU-redaktionen og den politiske analyse.
De vil nu indgå i redaktionsledelsen sammen med chefredaktør Jakob Nielsen og den tværgående redaktionschef Ninna Gøbel Rønberg, der har ansvar for debat, tv og podcast.
”Altinget er vokset meget hurtigt de seneste år, og vi har behov for mere ledelse, så vi kan blive ved med at udvikle vores journalistik og levere den kvalitet, vores brugere forventer af os,” siger chefredaktør Jakob Nielsen.
Ny struktur med fokus på journalistikken
Altinget i Danmark tæller 40 fastansatte journalister, der tilsammen udgiver 28 nichemedier, en række politiske podcast og et månedsmagasin på print. For nylig skiftede daværende redaktionschef Cecilie Gormsen til Jysk Fynske Medier, hvor hun blev chefredaktør for en stribe københavnske lokalmedier.
”Jeg har benyttet lejligheden til at ændre vores struktur og udvide ledelsen. Vi bruger meget energi på at vokse og udvide forretningen, men nogle gange er det også vigtigt at kaste noget kærlighed på kerneproduktet, og det er meningen med udnævnelsen af to nye stærke redaktionschefer,” siger Jakob Nielsen.
Med det nye hold håber jeg at fremelske en endnu skarpere og endnu mere tilgængelig nyhedsjournalistik på Altinget
Jakob Nielsen
Chefredaktør
De to nye redaktionschefer var begge ansat på Altinget i forvejen, og deres aktuelle poster skal genbesættes. Kristine Korsgaard har fungeret som politisk reporter og forsideredaktør. Hun har en fortid som presserådgiver i flere ministerier og som journalist på Politiken. Maja Hagedorn er aktuelt forsideredaktør og har tidligere været redaktør for flere nichemedier på Altinget. Inden da har hun været på Ritzau og Berlingske.
”Med det nye hold håber jeg at fremelske en endnu skarpere og endnu mere tilgængelig nyhedsjournalistik på Altinget – med fuld respekt for vores position som det seriøse og nuancerede medie, der dækker den demokratiske samtale grundigere end alle andre,” siger Jakob Nielsen.
I forbindelse med rokaden skifter ledende debatredaktør Kristian Andersen også titel, så han både er debat- og navneredaktør, mens Katrine Lønstrup får titel af researchredaktør.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Tænketank: Vi skal væk fra Trump og Xi Jinping. En ny regering skal investere massivt i europæisk AI
- Problemet er større, end vi tror. Derfor skal vi have vores første ligestillingsministerium
- De sloges om sundhedsvæsenet i forhandlinger og på Linkedin. Nu gør Wolf og Vendelbo regnskabet op
- Forsker om politiets brug af omstridt software: "Det er fejlagtigt at tro, at Palantir ikke har adgang til data"






































