ATV: Vi skal have en digitaliserings­minister ligesom i Sverige

DEBAT: Regeringen har inviteret til digitalt topmøde, og formandskabet for ATV's digitale vismænd og ATV er blandt de inviterede. Her er deres bud på, hvad der skal højere op på den digitale dagsorden.

Af Ole Lehrmann Madsen, Stephen Alstrup og Lia Leffland
Formand, ATV's digitale vismandsråd, næstformand, ATV's digitale vismandsråd, og akademidirektør, ATV

Regeringen, Folketinget og Disruptionrådet har taget de første skridt til øget digitalisering.

For eksempel med en teknologipagt, en aftale om digital strategi samt et program for øget forskning i kunstig intelligens, big data og internet of things.

Men på ressourcesiden er mange af de anførte beløb genbrug af tidligere afsatte bevillinger.

Der er reelt kun afsat, hvad der svarer til 19 kroner per år per person i Danmark i fire år.

Men det er for svag en investering i et område, der er så essentielt for vores fremtidige konkurrenceevne.

Vi mener, der skal langt mere til – ikke mindst, at der sættes fokus på at omsætte de mange rigtige ord til handling.

Danmark realiserer ikke potentiale
Danmark har forudsætningerne til at være en førende digital vækstregion, men kortene skal spilles rigtigt, og de styrker, som vi allerede har, skal fastholdes og skaleres.

Desværre realiserer Danmark i dag ikke det fulde potentiale i digitalisering og ny teknologi.

Det er vigtigt at minde om, at digitalisering ikke kun handler om, at vi bruger it, men at vi også i Danmark har en bred vifte af virksomheder, som skaber og eksporterer løsninger til hele verden, der bruger digitalisering med høj værdi.

It-industrien og techvirksomheder med meget brug af it repræsenterer i sig selv et væksterhverv, som vi skal huske at prioritere i den kommende erhvervsfremmestrategi.

Mangel på dataloger og ingeniører
ATV's analyser viser et stort behov for viden hos virksomheder og efteruddannelse inden for datalogi såsom computer science og it i øvrigt.

Endvidere er manglen på kvalificerede medarbejdere som dataloger, ingeniører og andre it-faglige en kæmpe barriere for vækst.

Et skøn, som er foretaget af Dansk Erhverv, har vist, at lige under 50 procent mangler it-kompetencer til at varetage deres nuværende job.

Ser man på virksomheder inden for IKT, har sektoren bidraget med 50 procent af væksten og bidrager med 11 procent til BNP.

Behov for efteruddannelse vil opstå
ATV har kortlagt betydningen af virksomheder, der baserer deres forretning på science og engineering (heriblandt digitale teknologier).

Science og engineering-virksomhederne bidrager samlet med 16 procent af BNP og står for mere end 40 procent af Danmarks eksport.

Disse virksomheder er samtidig dem, der i høj grad efterspørger it-forskning og it-kompetencer.

Viden og kompetencer er helt centrale, hvis vi skal i mål med digitaliseringen i erhvervslivet.

Og der vil også være behov for en massiv efteruddannelse af de mange medarbejdere, der kan få en lettere og mere spændende arbejdsdag ved hjælp af digitalisering.

Med målrettet digitalisering kunne vi for eksempel tage spidsen af den aktuelle debat om differentieret pensionsalder. 

Flere indsatsområder
Efter ATV's opfattelse skal vi sætte ind på flere områder.

Den offentlige forskning i it skal styrkes markant, hvor niveauet bør løftes med 0,5 milliarder kroner om året, som blandt andet skal bruges til at tiltrække topkvalificerede forskere fra udlandet.

Tilgængeligheden af kandidater inden for datalogi og softwareudvikling skal øges markant:

  • Vi skal uddanne langt flere ved at øge optaget af studerende på it-uddannelser på alle niveauer.
  • Vi skal fortsat tiltrække udenlandske studenter, så vi gearer vores egenproduktion.
  • Vi skal motivere flere studerende på andre uddannelser til at styrke it-kompetencerne.
  • Vi skal omskole kandidater fra områder med ringere beskæftigelsesudsigter.
  • Interessen for it skal skabes gennem computational thinking i grundskolen.
  • Vi skal tiltrække topkvalificerede kandidater fra udlandet.

Udbredelsen af digitalisering skal op i gear. Alt for mange virksomheder tøver.

Og selv om den offentlige sektor er blevet udråbt som nummer et, skal vi gøre os umage for at forbedre os yderligere. Der er fortsat mange muligheder for at gøre det endnu bedre.

Efteruddannelse skal sikres. I kølvandet på Disruptionrådet skal intet mindre end en folkebevægelse give viden om digitaliseringen og dens konsekvenser til alle dele af arbejdsmarkedet. Her skal alle bidrage.

Skal have digitaliseringsminister
En anden stor udfordring er, at der er brug for et helhedsorienteret blik på digitalisering på tværs af ressortområder.

Vores nabolande, Norge og Sverige, har begge udnævnt digitaliseringsministre, og i Danmark har vi udnævnt en digital ambassadør.

Hvad med at tage skridtet fuldt ud og udnævne en digitaliseringsminister – gerne med base i Finansministeriet og med ansvar for den samlede it- og telepolitik?

Danmark har behov for, at der bliver sat handling bag ordene.

Vi ser frem til det digitale topmøde.

Vi glæder os til at drøfte, hvordan vi realiserer og forstærker det digitale potentiale og får realiseret en satsning, der fortsat sikrer en dansk plads i den teknologiske superliga.

Forrige artikel Enhedslisten: Udflytning er sket uden ordentlig omtanke Enhedslisten: Udflytning er sket uden ordentlig omtanke Næste artikel Debat: Har de store erhvervsorganisationer glemt alt om reguleringspolitikken? Debat: Har de store erhvervsorganisationer glemt alt om reguleringspolitikken?
Coronavirus kan give styrelse et nyt slag i ansigtet

Coronavirus kan give styrelse et nyt slag i ansigtet

INTERVIEW: Alarmtilstanden i sundhedsvæsenet kan lægge fornyet pres på sagsbehandlingen i Styrelsen for Patientklager, der kæmper med genopretningsplan. Men foreløbig er der fuld damp på kedlerne fra mere end 250 hjemmeadresser, fortæller direktør Lizzi Krarup Jakobsen.