Vibe Rømer WesthBeskæftigelsesministeriets departementschef går på orlov
Når Beskæftigelsesministeriets ansatte vender tilbage fra sommerferien, bliver det i en periode uden Søren Kryhlmand i departementschefstolen.
Det skriver han i et opslag på Linkedin.
"Når ferien er slut, vender jeg for en kort stund ikke tilbage til Beskæftigelsesministeriet. Jeg skal nemlig på forældreorlov med vores lille datter i ni uger. Det glæder jeg mig utrolig meget til," skriver Søren Kryhlmand.
Derfor overtager afdelingschefen i ministeriets Center for Arbejdsret, International og Jura, Vibe Westh, roret som konstitueret departementschef fra 1. august.
Vibe Westh har været ansat i Beskæftigelsesministeriets departementet siden 2020 og kom inden da fra en stilling i Arbejdstilsynet som vicedirektør.
Søren Kryhlmand har været departementschef i Beskæftigelsesministeriet siden 2020 og kom inden da også fra Arbejdstilsynet som direktør.
"Når jeg ser tilbage på de seneste måneder, kan jeg ikke andet end være utrolig stolt. For det har i den grad været et vildt beskæftigelsespolitisk halvår. Både i departement og styrelser er der blevet løbet stærkt," skriver Søren Kryhlmand i opslaget.
Søren Kryhlmand var i 2021 udnævnt af regeringen, KL og Danske Regioner som ambassadør for offentlig ledelse og har tidligere været afdelingschef og kontorchef i Beskæftigelsesministeriets departement og ministersekretær i Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- SVM slog rekord med 25 ministre: Se størrelsen på alle regeringer siden 1945


























