Det bliver Karen Boldt Aagaard, som i fremtiden skal løfte ansvaret for løn og vilkår i BUPL.
Det oplyser fagforeningen i en pressemeddelelse.
Som leder for løn- og vilkårsafdelingen kommer Boldt Aagaard til at arbejde bredt med at varetage medlemmernes interesser i sager om ansættelse og afsked, arbejdsskadesager og overenskomster. Hun vil derfor "arbejde tæt sammen med BUPL's forhandlingschef i forhold til overenskomstarbejdet," oplyser organisationen.
Karen Boldt Aagaard har siden 2020 været tilknyttet BUPL, de seneste tre år som faglig leder i professionsafdelingen. Før da har hun blandt andet været tilknyttet DM (tidligere Dansk Magisterforening) og Børne- og Undervisningsministeriet.
Karen Boldt Aagaard er uddannet kandidat i statskundskab fra Københavns Universitet.
- Nato er brudt sammen, og EU er lammet. Nu må vi genoplive idé fra den kolde krig
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker
- Rapport: Stor lukkethed præger dansk forsvarspolitik
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
























