Bliv abonnent
Annonce
Om  
Pernille Høxbro
Simon Aggesen

Rådmand stopper i Frederiksberg Kommune efter 26 år

16. august 2019 kl. 13.11

Rådmand og formand for socialudvalget i Frederiksberg Kommune Pernille Høxbro (K) har efter 26 år valgt at sige farvel til politik. 

Det skriver Danske Kommuner. 

Pernille Høxbro har valgt at forlade sin mangeårige post i Frederiksberg Kommune, efter hun er flyttet fra byen. 

"Det har ikke været nogen nem beslutning, for mit hjerte vil altid banke for Frederiksberg, og jeg kommer til at savne mit samarbejde med byens nye og dygtige borgmester og de mange andre ildsjæle, der dagligt gør en kæmpe indsats for Frederiksberg," siger Pernille Høxbro i en pressemeddelelse. 

Pernille Høxbro er uddannet jurist fra Københavns Universitet. Hun har gennem sin tid i Frederiksberg Kommune haft mange forskellige poster, blandt andet som formand for kommunens børneudvalg og medlem af Magistraten.

Ved kommunalvalget i 2017 fik Pernille Høxbro 655 personlige stemmer. 

"Pernille har et medfødt politisk talent – hun er en skarp og markant debattør og har igennem alle årene været en forkæmper for både børn, ældre, handicappede og socialt udsatte. Vi kommer til at savne Pernille i den konservative gruppe," siger borgmester i Frederiksberg Kommune Simon Aggesen (K).

Det bliver partifællen Carina Høedt, der overtager Pernille Høxbros plads i kommunalbestyrelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026