Debat

Karsten Bo Larsen: Ministrene har behov for en helt ny type særlige rådgivere

Det kan være vanskeligt for ministrene at håndtere embedsværkets ønsker på den ene side og kommunikationsrådgivernes på den anden. Løsningen er særlige rådgivere med embedsmandsfaglig indsigt, skriver Karsten Bo Larsen, forskningschef i Cepos.

Det kunne være en løsning, at de særlige kommunikationsrådgivere suppleres med rådgivere med særlig embedsmandsfaglig indsigt i det pågældende ministerområde, skriver Karsten Bo Larsen.
Det kunne være en løsning, at de særlige kommunikationsrådgivere suppleres med rådgivere med særlig embedsmandsfaglig indsigt i det pågældende ministerområde, skriver Karsten Bo Larsen.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Karsten Bo Larsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Embedsmændene skal både være lydhør overfor ministerens ønsker, og samtidig skal de rådgive og oplyse politikerne om eventuelle negative og positive konsekvenser af gennemførelsen af deres politiske ønsker.

I mange tilfælde har embedsmændene udelukkende incitament til at give politikerne den bedst mulige faglige og saglige rådgivning.

Der findes dog også en række politiske beslutninger, hvor embedsmændene har incitament til at give politikerne en skævvredet rådgivning for derigennem at påvirke de politiske beslutninger i en retning, der tilgodeser deres egne interesser.

Problemet opstår ved asymmetrisk information

Dette er muligt for embedsmanden, fordi han har en større faglig viden end politikerne (asymmetrisk information), og det er således meget vanskeligt for politikerne at udfordre embedsmandens rådgivning på et fagligt sagligt grundlag.

Det klassiske eksempel er budgetforhandlinger, hvor embedsmænd har et klart incitament til at undgå besparelser og om muligt få bevilget flere penge til deres eget område.

Hvis politikerne ukritisk lytter til embedsmændene, risikerer de, at en del af deres politiske ønsker bliver gennemført på et skævvredet grundlag.

Karsten Bo Larsen
Forskningschef, Cepos

Det kan blandt andet gøres ved at overdrive i vurderingen af de negative konsekvenser ved besparelser – for eksempel ved at påstå, at det kun er muligt at spare, hvor det gør allermest ondt på borgerne.

I andre tilfælde kan embedsmændene have særlige incitamenter til at påvirke de politiske beslutninger, hvis de har et særligt personligt engagement i sagen.

For eksempel hvis embedsmænd, der arbejder med naturbeskyttelse, selv har en politisk mening om, at naturbeskyttelse bør prioriteres højere end andre borger- og erhvervsinteresser.

Det kan således være meget vanskeligt for en politiker at gennemskue, hvorvidt den rådgivning, de modtager, er skævvredet i forhold til embedsværkets interesser.

Hvis politikerne ukritisk lytter til embedsmændene, risikerer de, at en del af deres politiske ønsker bliver gennemført på et skævvredet grundlag.

Hvis politikerne derimod tænker, at embedsmændenes advarsler om uheldige konsekvenser af deres politiske ønsker altid er et udtryk for varetagelse af embedsværkets egne interesser, risikerer politikerne at presse løsninger igennem, der har for store negative konsekvenser for borgerne og for politikerens egen sandsynlighed for at blive genvalgt.

Spørgsmålet er således, hvordan politikerne kan blive bedre til at identificere de tilfælde, hvor embedsværket leverer skævvredet rådgivning.

De særlige rådgiver er ikke tilstrækkelige

Politikerne ansætter i stigende grad politiske embedsmænd – de såkaldt særlige rådgivere – men de er indtil videre i høj grad blevet rekrutteret for deres evner indenfor partipolitisk rådgivning og kommunikation.

Det er umiddelbart min vurdering, at opgaven som særlig embedsmandsfaglig rådgiver vil kunne varetages af cirka to personer per ministerområde.

Karsten Bo Larsen
Forskningschef, Cepos

Dermed kan de ikke hjælpe ministeren med at gennemskue embedsværket.

Tværtimod kan særlige rådgivere med et meget kortsigtet dag-til-dag-pressefokus forstærke presset for at vedtage politiske løsninger, der lyder godt her og nu, og dermed kan redde ministeren ud af en knibe på den korte bane, selvom embedsværket korrekt har påpeget, at de kan have betydelige negative konsekvenser på længere sigt.

Derfor kunne det være en løsning at overveje, om ikke de særlige kommunikationsrådgivere burde suppleres med rådgivere med særlig embedsmandsfaglig indsigt i det pågældende ministerområde, der således bedre kan hjælpe ministeren med at identificere skævvredet rådgivning og udfordre embedsværket maksimalt i de rigtige sager.

Se mod Løkkes velfærdspolitiske sekretariat 

De nye særlige faglige rådgivere bør, ligesom kommunikationsrådgiverne, komme og gå med ministeren. Det kan overvejes, hvor mange af denne type medarbejdere, som en minister vil have behov for, og om det vil indebære opbygningen af meget større skyggekabinetter af særlige rådgivere.

Det er umiddelbart min vurdering, at opgaven som særlig embedsmandsfaglig rådgiver vil kunne varetages af cirka to personer per ministerområde – afhængig af områdets størrelse og kompleksitet.

Det er svært at vurdere, da denne model ikke tidligere har været afprøvet i praksis i Danmark. Det tætteste, vi kommer på noget, der bare ligner lidt, er nok det velfærdspolitiske sekretariat, som Lars Løkke Rasmussen etablerede i Indenrigs- og Sundhedsministeriet i starten af 00'erne, der til sammenligning bestod af cirka tre medarbejdere.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karsten Bo Larsen

Forskningschef, Cepos
cand.polit.

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00