Tidligere embedsmand: Den usikre verden stiller nye krav til embedsværket. Her er mit bud på et genfortolket Kodex VII

Kodeks VII skal opdateres

Klassiske embedsdyder, som sandhed og lovlighed, er fortsat uomgængelige. Minksagen og aktuelle sager i PET er en påmindelse om dette.

Og danske embedsmænd er faktisk i verdensklasse, når det gælder de klassiske dyder. Kodeks VII, som blev lanceret i 2015 af Finansministeriet, står som symbolet på dette.

I en usikker verden må embedsmanden til tider vove et stykke.

Anna Ballan

Kodeksets syv pligter er obligatorisk pensum på Slotsholmen og i kommuner og regioner. Pligterne har bidraget til en stærk og stabil embedsmandskultur, som mange lande ser misundeligt efter.

Men for meget stabilitet kan også blive et benspænd i en usikker verden. Kodeks VII er primært defensivt formuleret: at undgå fejl, undgå ulovligheder, undgå partiskhed.

I en usikker verden må embedsmanden til tider vove et stykke – prøve sig frem, åbne for nye perspektiver, måske fejle og lære af det undervejs. Der er altså brug for en vis åbenhed og risikovilje, når der skal findes nye veje i en verden uden facitliste.

Derfor har jeg nyfortolket de syv pligter, så de bliver spejlet i syv nye dyder – til embedsmænd i en Vuca-virkelighed.

1. Fra lovlighed til smidighed

Pligten om lovlighed er grundlæggende: Embedsmanden skal handle inden for lovens rammer. Men i en verden, hvor problemerne ofte opstår hurtigere, end reglerne kan følge med, er smidighed en nødvendig ekstra dyd. Embedsmænd må kunne operere i gråzoner og være åbne for, at løsninger kan være meget andet end regulering.

Under corona så vi netop dette: Frem for rigide regler blev der hurtigt etableret dialognetværk med myndigheder og andre aktører for at finde fælles løsninger. I en tilspidset situation blev der udvist smidighed i praksis.

2. Fra sandhed til udsyn

Pligten om sandhed, altså at oplysninger fra embedsværket skal være korrekte og ikke vildledende, står ikke til diskussion. Men i komplekse spørgsmål findes der sjældent én objektiv sandhed. Her er der brug for embedsmænd, der viser udsyn: evnen til at tænke ud over det kendte og se mønstre i fragmenteret viden.

Embedsmanden må kunne se på tværs og skabe helheden.

Anna Ballan

I Sverige og Norge bruger de for eksempel fremtidsscenarier til at styrke deres beredskab og sikkerhedspolitik. Scenariedisciplinen udspringer, ligesom Vuca-begrebet, af militæret og gør op med forestillingen om at se fremtiden som en lineær fremskrivning af nutiden.

Den åbner i stedet for at se på mange forskellige mulige fremtider, som hver især siger noget om, hvordan vi kan handle i nutiden. Det kræver embedsmænd med udsyn og forestillingsevne.

3. Fra faglighed til tværfaglighed

Pligten om faglighed betyder, at rådgivningen fra embedsmænd skal være saglig og hvile på anerkendte fagstandarder. Men komplekse udfordringer holder sig sjældent inden for ét fagområde. Tværfaglighed er derfor en nødvendig tillægsdyd.

Lad os tage den grønne omstilling som eksempel. Umiddelbart relativt teknisk – men der er meget andet på spil. Hvor agronomen kan hjælpe med at omlægge landbruget, så er det adfærdsdesigneren, der kan få os til at spise flere bælgfrugter.

Hvor ingeniøren kan bygge solceller, så er det sociologen der kan gøre os kloge på modstanden mod dem i lokalsamfundet. Embedsmanden må kunne se på tværs og skabe helheden.

4. Fra udvikling og samarbejde til mobilisering

Pligten om udvikling og samarbejde handler om at følge udviklingen på sit område og være åben og lydhør over for omverdenen. Det er bestemt vigtigt. Men embedsmanden skal også kunne gå fra at lytte til at mobilisere og dermed engagere til fælles handling.

Det er ikke altid entydigt, hvad der er rigtigt og forkert.

Anna Ballan

Som når vi skal ruste samfundet til store kriser. Forsvar handler ikke kun om krudt, kugler og køb-køb-køb. Et velforberedt ’totalforsvar’, som for eksempel Sverige arbejder målrettet med, handler lige så meget om at mobilisere borgere til at kunne klare sig selv i en periode og mobilisere civilsamfundet til at kunne hjælpe de mest udsatte.

Så staten kan bruge sine ressourcer, hvor det er mest nødvendigt. Som når Styrelsen for Samfundssikkerhed netop har lanceret kampagnen "Når du kan klare dig selv, hjælper du dem, der ikke kan".

5. Fra ansvar og ledelse til følgeskab

Pligten om ansvar og ledelse handler om at sikre, at beslutninger oppefra føres ud i livet.

Men mange af tidens reformer, fra ældrepleje til folkeskole til jobcenter, kalder på embedsmænd, der kan løsne, og ikke stramme, den klassiske styringskæde, som går fra politiker til administration til frontlinje.

Ønsket om mere frisættelse fra bureaukrati peger i stedet mod følgeskab: Hvor der skabes rammer for lokale løsninger – med mening for borger og medarbejder.

Den hollandske Buurtzorg-model, hvor tværfaglige teams selv organiserer ældreplejen, har inspireret mange danske kommuner og også den nye ældrereform. Men det er lettere sagt end gjort at ændre styringslogik.

Hvis frugterne skal høstes, så kræver det et vedholdende fokus i embedsværket på nye måder at styre og organisere uden at gå på kompromis med kvalitet.

6. Fra åbenhed om fejl til test og læring

Pligten om åbenhed om fejl handler om at få fejl hurtigt frem og sikre, at de ikke sker igen. Men det er ikke altid entydigt, hvad der er rigtigt og forkert. Og det at fejle, hvis det giver ny viden, kan være en nødvendig del af at arbejde sig frem i ukendt terræn. Med andre ord er test og læring en dyd.

Vi bygger i Danmark på en stærk embedsmandskultur, som vi skal værne om.

Anna Ballan

Det offentliges brug af AI er et godt eksempel. Teknologien rummer stort potentiale – men også markante dilemmaer. Er borgerne med på AI-løsninger? Hvad med datasikkerheden? Og listen fortsætter.

I England besluttede man sig for at teste og lære ved at sagsbehandlingen for 5000 borgere inkluderede en chatbot. Resultaterne viste, at borgerne generelt tog positivt imod teknologien, men at brugeroplevelsen derimod skulle forbedres. Konkret viden, der kunne omsættes og skaleres.

7. Fra partipolitisk neutralitet til demokratisk entreprenørskab

Pligten om partipolitisk neutralitet handler om, at embedsmanden skal kunne fungere troværdigt for skiftende politiske ledere. Det lever vi godt af i det danske system. Men i en Vuca-virkelighed skal embedsmænd også være entreprenante i demokratiets tjeneste. Det er tidens fokus på åndelig oprustning et symptom på.

For at udvikle nye demokratiske kanaler og inddragelsesformer har man for eksempel i Finland udviklet programmet Design for Government. Her udvikler embedsmænd fra stat, regioner og kommuner, sammen med designstuderende på universiteterne, nye borgercentrerede policy-løsninger. Det er blevet til alt fra programmer for en aldrende befolkning til konkrete sundhedsservices. 

Vi bygger i Danmark på en stærk embedsmandskultur, som vi skal værne om. Men når verden bliver mere uforudsigelig – når dronerne sværmer over vores hoveder – må vi supplere de klassiske pligter med nye dyder. Vi må opbygge et Vuca-bolarium, som gør embedsmanden i stand til at handle i ukendt terræn.

Ellers står vi tilbage med et embedsværk med nok så meget orden i penalhuset, men som kan have svært ved at håndtere tidens store udfordringer.