Debat

Claes Nilas: Sådan kan embedsfolk arbejde med at genoprette tilliden

DEBAT: Efter både sagen i Forsvarsministeriet og Britta-sagen er der brug for genoprettelse af tilliden til embedsværket. Dette kan blandt andet gøres gennem fokus på og udvikling af faglighed, implementeringsevne og beslutningskraft, skriver Claes Nilas.

Embedsfolk må kvalitetsudvikle på parametre som faglighed, klart ansvar og systematisk opfølgning af de politiske beslutninger, skriver Claes Nilas.
Embedsfolk må kvalitetsudvikle på parametre som faglighed, klart ansvar og systematisk opfølgning af de politiske beslutninger, skriver Claes Nilas.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Claes Nilas
Vicedirektør, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, formand for Nordisk Administrativt Forbund

I sidste uge – da sagen fra Forsvarets Ejendomsstyrelse rullede – skrev Rasmus Nielsen her i Altinget en tankevækkende artikel om faren for et dyk i tilliden til det offentlige efter senest sagen fra Forsvaret og tidligere Britta Nielsen-sagen og sagen om udbytteskatten med mere.

Han forudsiger: ”Desværre vil mange danske embedsmænd ved weekendens middagsselskaber blive spurgt af sidemanden, hvorfor man ikke rigtig længere kan stole på embedsstanden?”

Jeg er enig i Rasmus Nielsens analyse, men tænker straks videre: Hvad kan embedsfolk mere generelt gøre for at genvinde noget tillid?

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Det gør jeg med tre forskellige udgangspunkter. 

Give tilbage til samfundet
For det første tænker jeg tilbage på, hvorfor jeg som nyuddannet jurist – for mange år siden – besluttede at søge ind i det offentlige i stedet for at gå advokatvejen.

Vi skal kvalitetsudvikle det, som embedsmænd er – eller i al fald skal blive – rigtig gode til: nemlig den faglige rådgivning og implementeringen af de politiske beslutninger.

Claes Nilas
Vicedirektør, SIRI, formand, Nordisk Administrativt Forbund

Det var uden tvivl med udgangspunkt i den såkaldte public service motivation, som blandt andet Lotte Bøgh Andersen har forsket så fint i. Altså det at gøre en forskel for de borgere og det samfund, som man selv er en del af.

Personligt har jeg altid været en dyb tilhænger af det danske velfærdssamfund, hvor vi ønsker at løfte alle.

Jeg kommer selv fra et af de laveste lag i Kaare Svalastogas sociale laginddeling og skylder blandt andet det danske SU-system stor tak for, at jeg kom gennem mine studier.

Nordskov Nielsen og Bo Smith
For det andet tænker jeg på de gode råd, der kom ud af to berømte arbejder om embedsmandsetikken.

Først Nordskov Nielsen-rapporten i slipstrømmen af Tamilsagen om 'Fagligt etiske principper i offentlig administration' fra 1993, og siden Bo Smith-udvalgets rapport om tilstanden i det danske embedsværk fra 2015 med særligt fokus på samspillet mellem politikere og embedsmænd.

Og i tilknytning til det sidste arbejde kom Kodex VII med en revitalisering af embedsmandsdyderne. Med følgende vigtige reminder hos Bo Smith-udvalget:

”Der er behov for en stærkere og mere systematisk indlejring af normerne i det grundlæggende værdi- og normsæt i embedsværket.”

Den seneste udvikling
For det tredje tænker jeg på udviklingen siden Bo Smith-udvalgets betænkning.

Der er trods alt gået mere end fire år – og som alle kan se, går det stærkt også med ændringer i opfattelsen af det offentlige. 

Det gælder blandt andet strukturerne og embedsmandsrollen i en tid med ændringer i den politiske ledelse, mange aktører på banen og opbrud blandt interessenterne og den stadig mere hektiske udvikling i mediebilledet, de sociale medier, 24/7-samfundet med mere.

Og statsministeren har markeret, at det politiske skal fylde mere, der skal arbejdes med flerårsplaner og en klar styring, hvilket er meget forståeligt med en etpartiregering, der må arbejde bredt i Folketinget, ligesom der er kommet en ny generation af politikere, der gerne vil arbejde med en professionalisering af de politiske processer.

Faglighed og beslutningskraft
Hvad betyder det for ledelsesrollen i det offentlige og ikke mindst ministerier og styrelser?

Efter min opfattelse skal vi kvalitetsudvikle på to parametre: fokus på fagligheden på en ny måde og klart ansvar og systematisk opfølgning af de politiske beslutninger.

Jeg tror, vi skal ”skære toplederrollen mere til” og for eksempel ikke bruge mere tid lige nu på at drøfte rammerne for politisk-taktisk rådgivning og lignende, som for eksempel var fremherskende i forbindelse med nedsættelsen af Bo Smith-udvalget, og da vi satte Forum for Offentlig Topledelse i søen i 2004-2005.

Meget sigende var første anbefaling til toplederne, at ”de skulle afklare deres ledelsesrum” i forhold til det politiske niveau.

Vi skal kvalitetsudvikle det, som embedsmænd er – eller i al fald skal blive – rigtig gode til: nemlig den faglige rådgivning og implementeringen af de politiske beslutninger.

Åbenhed og faglige input
For et par år siden var jeg med i et meget flot projekt, som Djøf stod bag, nemlig en slags ”embedsmandsuddannelse”.

Her drøftede vi med de medvirkende fuldmægtige, hvordan man kan tage springet fra universitetet til ansættelsen i et fagkontor i et departement, en styrelse eller i et borgmestersekretariat og fortsætte udviklingen af den faglighed, som man fik lagt grunden til på et universitetsstudie.

Midlerne kunne for eksempel være udvikling af fagligheden i en konstant balance med andre aktører og interessenter på ens fagområde.

Det betyder både en åbenhed i forhold til at inddrage faglige input fra andre miljøer og interesseorganisationer, og en villighed til at dele viden fra ministeriefagmiljøerne med andre, for eksempel kommuner og regioner og med forskermiljøer. Sådan at denne viden kan inspirere og brede sig som cirkler.

Inddragelse af anden faglighed
En anden tilgang er arbejde med leveringen af de faglige løsninger i forhold til det politiske miljø, hvilket betyder inddragelsen af alle relevante fagligheder.

Det slog mig i arbejdet med embedsmandsuddannelsen, som jeg nævnte ovenfor, at den unge fuldmægtig i arbejdet med en sag, der skal opad i systemet, ikke systematisk tænker inddragelse af andre fagligheder end ens egen.

Og der er jo rigtig mange sager i det offentlige, der har de såkaldt ”mange bundlinjer”, det vil sige forudsætter inddragelse af for eksempel juridisk viden, økonomiske betragtninger, viden om administrative løsninger, inddragelse af synspunkter om miljø og bæredygtighed og så videre.

Det er embedsværkets opgave at sørge for, at alle disse fagligheder har været inde over sagen, inden den ”lægges op”.

Det betyder også, at vi i rigtig mange sager i forhold til den politiske beslutningstagen skal anvise forskellige løsninger på en problematik, som naturligvis alle skal kunne holde ud fra en faglig vurdering, og hvor det er embedsmandens og lederens opgave at angive fordele og ulemper ved de forskellige løsninger.

Implementering og beslutningskraft
Det er efter min opfattelse også en ”klar embedsmandsopgave”. Og hvor der er en berettiget forventning om mere fokus.

Hvordan kvalitetsudvikler vi den opgave?

Der er især tre opmærksomhedspunkter:

  • Altid at arbejde med en klar tids- og handleplan for udførelsen af den politiske beslutning.
  • Sørge for at implementeringen når helt ud i yderste led, også hvor det er et fagkontor i en styrelse, hos kommunale institutioner og så videre.
  • Der skal aftales feedback til det politiske miljø, herunder med aftaler om tider og form.

Især det sidste punkt har største vigtighed. For det er det, der gør, at vores politikere har mulighed for at få faglig viden om, hvordan deres beslutninger virker og så på dette oplyste grundlag kan beslutte ændringer, justeringer eller nye tiltag.

Den gode feedback peger naturligvis også på, hvor der måtte være ting, der ikke virker, som man har forestillet sig det i forbindelse med den politiske beslutning.

Læs også

Er det den rigtige retning?
Morten Bødskov, der ud over at være skatteminister i den nye Mette Frederiksen-regering også er regeringens minister for offentlig ledelse, lagde netop vægt på disse værdier i offentlig ledelse, da han første gang holdt en stor tale herom, nemlig på årets chefkonference arrangeret af Djøf Offentlige Chefer tilbage i oktober måned.

Her fremhævede han den offentlige leders evne til at søge ned i den faglige materie, medarbejderne sidder med, samt evnen til at udvikle sig som en del af holdet.

Blandt andet med ordene: ”Lederen skal kunne sætte en klar faglig retning og stille de gode spørgsmål undervejs til medarbejderne, så vi fremmer de bedst mulige løsninger. Man skal være fagligt nysgerrig på det område, man er leder af."

Jamen så ligger det da lige til højrebenet netop at fokusere på og udvikle offentlige lederes og medarbejderes faglighed, implementeringsevne og beslutningskraft.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claes Nilas

Direktør, Hjemrejsestyrelsen
cand.jur. (Københavns Uni. 1980)

0:000:00