
Endnu en person, der under coronaepidemien stod ved roret, stopper nu som direktør.
Lisbeth Nielsens tid som direktør for Sundhedsdatastyrelsen slutter, når hendes stilling udløber 31. oktober 2023.
Den afgående direktør har siddet på posten siden styrelsens start i 2015, men nu har hun lyst til at prøve noget nyt.
"Det er lykkedes os at skabe en stærk, velfungerende styrelse, der er med til at sikre, at vores sundhedsvæsen bygger på effektive digitale løsninger og avanceret brug af sundhedsdata," siger Lisbeth Nielsen i pressemeddelelsen.
Lisbeth Nielsen er den sidste styrelsesdirektør fra coronatiden, der har varetaget en direktørstilling fra pandemiens start.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) komplimenterer Lisbeth Nielsen for hendes indsats på området. Sophie Løhde var som sundhedsminister med til beslutningen om at oprette en ny styrelse med fokus på sundhedsdata i 2015.
"Lisbeth har gennem årene gjort en kæmpe indsats og været med til at styrke kvaliteten og brugen af sundhedsdata i Danmark og har dermed både bidraget til at udvikle og fremtidssikre vores sundhedsvæsen," siger hun i en skriftlig kommentar til Altinget.
Lisbeth Nielsen har vist sig som en særdeles driftssikker styrelseschef. Hun er anerkendt for sin dygtighed og for at være en meget åben og kommunikerende direktør.
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Altingets sundhedspolitiske analytiker
Sundhedsdata er et vanskeligt område at administrere, fordi "møgsager potentielt kan eksplodere", forklarer Altingets sundhedspolitiske analytiker Ole Nikolaj Møbjerg Toft. Han tøver dog ikke med at give den afgående direktør rosende ord med på vejen.
"Hun kan forlade styrelsen med mere end rank ryg. Lisbeth Nielsen har vist sig som en særdeles driftssikker styrelseschef. Hun er anerkendt for sin dygtighed og for at være en meget åben og kommunikerende direktør."
Den kommende direktør kan søge stillingen indtil 15. august.
Omtalte personer
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
- Tænketank: Vi skal væk fra Trump og Xi Jinping. En ny regering skal investere massivt i europæisk AI
- Jakob Ellemann-Jensen: Jeg blev selv vildledt i Elbit-sagen
- Christopher Arzrouni: Ny bog har fat i central pointe om lobbyisme. Men den bliver desværre ikke foldet ud
- Forsker om politiets brug af omstridt software: "Det er fejlagtigt at tro, at Palantir ikke har adgang til data"
- Lobbyister: Embedsværket er blevet vigtigere for vores arbejde







































