Dansk Arbejdsgiverforening udpeger ny cheføkonom, der får det overordnede ansvar for foreningens økonomiske og analytiske grundlag.
Valget er faldet på 41-årige Anders Borup Christensen, der senest kommer fra en stilling som kontorchef i Finansministeriet.
Det skriver Dansk Arbejdsgiverforening i en pressemeddelelse.
”Anders Borup Christensen har en meget stærk, faglig profil, en dyb politisk forståelse og stor personlig gennemslagskraft. Han skal være med til at styrke Dansk Arbejdsgiverforenings offensive rolle i samfundsdebatten, og han skal være én af Dansk Arbejdsgiverforenings markante profiler i medierne på det økonomiske område,” siger administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad.
Anders Borup Christensen er uddannet cand.oecon fra Aarhus Universitet i 2001. Han har tidligere i karrieren blandt andet været chefanalytiker i Cepos og økonomisk konsulent i Det Radikale Venstres Politiske og Økonomiske Sekretariat.
Anders Borup Christensen skal også lede Dansk Arbejdsgiverforenings enhed for arbejdsmarkedsanalyse, der består af syv økonomer.
- Nato er brudt sammen, og EU er lammet. Nu må vi genoplive idé fra den kolde krig
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker
- Rapport: Stor lukkethed præger dansk forsvarspolitik
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager





















