Dansk Erhverv: Annulleringer plager konkurrencen om offentlige opgaver

DEBAT: Udbudsloven er ved at blive evalueret. Stil højere krav til det forarbejde, som ordregiverne skal foretage, inden en rammeaftale udbydes, skriver Dansk Erhvervs markedschef.

Af Morten Jung
Markedschef, Dansk Erhverv

De fleste, der arbejder med politik i en eller anden form, ved godt, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem et områdes vigtighed og så den offentlige og politiske interesse for samme. Det er sådan set forståeligt nok, for der er meget at se til for de fleste.

Et af de vigtige, men desværre lidt oversete, områder er udbud.

Udbudsloven er ellers hamrende vigtig. For den regulerer offentligt indkøb for svimlende 380 milliarder kroner årligt. Det er hele 17 procent af vores BNP.

Alle politikere og borgere bør derfor have en interesse i, at loven på bedste vis understøtter en positiv udvikling af Danmark.

Udbudsloven er netop nu ved at blive evalueret. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen står i spidsen for processen, hvor både det offentlige og private har tilkendegivet deres holdninger og ønsker til ændringer i udbudsloven.

Og politikerne på Christiansborg bør også aktivt bidrage og dermed understøtte den positive udvikling af offentlig-privat samarbejde gennem en justering af den eksisterende lovgivning. Justeringen vil understøtte en sund udvikling af de mange små og mellemstore virksomheder, der trods alt er flest af i Danmark.

Hos Dansk Erhverv vil vi pege på to centrale temaer, som bør optage Slotsholmen i den aktuelle proces. 

Fra champagne til gravøl
I Danmark gør vi i stor udstrækning brug af rammeaftaler. De giver stor fleksibilitet for ordregiveren, der selv kan bestemme, hvor meget og hvornår der skal leveres.

Rammeaftalerne rummer dog stor usikkerhed for leverandørerne, der typisk ikke er garanteret nogen omsætning. Det sker desværre ofte, at den omsætning, som virksomhederne er stillet i udsigt ved udbuddet af aftalen, aldrig indfries.

Jeg kalder det "fra champagne til gravøl" – virksomheden fejrer med champagne at være kommet på en rammeaftale, men ender med at drikke gravøl, når det viser sig, at forventningerne til omsætningen på aftalen ikke holder stik.

Overordnet er der tre konsekvenser ved fejlestimering af rammeaftalers værdi:

For det første vil usikkerhed omkring estimaterne få oplagte leverandører til at afstå fra at byde på opgaver.

For det andet risikerer det offentlige i tilfælde af underestimering ikke at få den bedste pris.

For det tredje kan overestimering være forbundet med store økonomiske konsekvenser for virksomheder på rammeaftalen, hvis ikke de får den forventede omsætning grundet omfattende beredskabs- eller lagerkrav.

Ordregiveren skal løfte bevisbyrden
For at komme udfordringer i møde forslår Dansk Erhverv, at der stilles højere krav til det forarbejde, som ordregiverne skal foretage, inden en rammeaftale udbydes.

I dag stilles der reelt ingen krav til, hvad ordregivernes nærmere skal foretage sig. Det skal der laves om på.

Det kan blandt andet ske ved, at der stilles krav om, at ordregiveren skal følge op på forbruget på tidligere rammeaftaler ved udbud af nye rammeaftaler, og at ordregiveren aktivt følger forbruget på løbende aftaler.

Konkurrencen om offentlige opgaver plages i høj grad af alt for mange annullationer. Ifølge seneste tal fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens annulleres omkring 25 procent af alle udbud.

Det helt centrale problem er de meget vide muligheder, som ordregiverne har for at annullere udbud. Vælger en virksomhed at klage over annullationen af et udbud, er det virksomheden – og ikke ordregiveren selv – der skal bevise, at beslutningen er truffet på et usagligt grundlag.

Det efterlader virksomhederne i en situation, hvor de reelt ingen retssikkerhed har.

Hos Dansk Erhverv er holdningen klar. Det er ordregiveren, der træffer beslutningen om at annullere. Derfor er det naturligvis også ordregiveren, der skal bære bevisbyrden for, at der ligger saglige hensyn til grund for annullationen.

Retssikkerheden skal være i orden
Det er vigtigt at slå fast, at der kan være mange gode grunde til at annullere et udbud. Måske er ordregiveren blevet klogere på sine egne ønsker og behov, eller der kan være fejl i udbudsmaterialet eller i udbudsprocessen, som gør det nødvendigt for ordregiver at annullere udbuddet for at undgå en klagesag.

Dansk Erhverv ønsker ikke at begrænse ordregivernes adgang til at annullere i disse tilfælde. Og ordregiveren skal naturligvis heller ikke være forpligtet til at indgå en aftale med en af tilbudsgiverne, hvis der fra virksomhedernes side ikke bliver budt ind med tilfredsstillende løsninger.

Men retssikkerheden skal være i orden, og er annullationen sket på et sagligt grundlag, er det næppe vanskeligt for beslutningstageren at redegøre for dette. 

Betydning af det offentlig-private samarbejde kan ikke undervurderes. Vores evne til at samarbejde på tværs af sektorerne er det, der adskiller os i konkurrencen på det globale marked.

Det skal vi udnytte bedst muligt, og fordi udbudsloven regulerer en stor del af samarbejdet, har Dansk Erhverv fokus på optimering af loven. Vi ser frem til samarbejdet om den fremadrettede evaluering af udbudsloven.

Forrige artikel Forsker: Personalepolitik skal også handle om personalet Forsker: Personalepolitik skal også handle om personalet Næste artikel Morten Schiellerup Bager: Nostalgiens politik er over os Morten Schiellerup Bager: Nostalgiens politik er over os
Finansministeriet finder ny pressechef

Finansministeriet finder ny pressechef

NAVNE: Søren Langelund er ny presse- og kommunikationschef i Finansministeriet. Han overtager posten fra Sigga Nolsøe, der sagde op med ordene: "Det er en svær stilling at have, hvis man ikke er professionel socialdemokrat".