I Altinget kunne man 15. december læse, at SVM-regeringen har valgt at fastholde kravet om at nedbringe forbruget af eksterne konsulenter i den offentlige sektor med tre milliarder i 2025. Selvom det er tidligere aftaler, der refereres til, er det alligevel en tankevækkende udmelding netop nu.

For når regeringen holder fast i planerne om at skære ned på brugen af eksterne rådgivere, så spænder man samtidig ben for sin egen ambition om at frisætte den offentlige sektor. Man kan ikke både diktere, hvem kommunerne ikke må samarbejde med, og samtidig påstå, at de nu har større frihed og mere selvbestemmelse.

Behov for rådgivning

Regeringen har selv lagt op til, at frisættelse skal ske ved blandt andet at styrke samarbejdet mellem den offentlige og private sektor og ved at skabe et større ledelsesrum for offentlige ledere. Ambitionen er at skabe mere velfærd for pengene. 

Det er ærgerligt for samfundet, hvis vi ikke får glæde af de mange fordele, der er ved et tættere samarbejde mellem den offentlige sektor og rådgiverbranchen. 

Louise Riisgaard
Markedschef, Dansk Erhverv

Hos Dansk Erhverv bakker vi op om at frisætte og udvikle den offentlige sektor således, at den kan håndtere fremtidens store udfordringer.

Men hvorfor må kommunerne så ikke få frihed til selv at vælge samarbejdspartner?

Faktisk efterspørger kommunerne et langt tættere offentlig-privat samarbejde:

En undersøgelse blandt flere end 200 kommunale forvaltningschefer foretaget af Dansk Erhverv har vist, at næsten 75 procent vurderer, at kommunen vil få svært ved at nå fremtidige mål om eksempelvis digitalisering, grøn omstilling og velfærdsydelser, hvis ikke de får den eksterne rådgivning, de har brug for. Det skal vi lytte til.  

Vi skal derfor bevæge os væk fra den trættende retorik om kolde hænder og konsulentbesparelser og over til en konstruktiv samtale om frisættelse, innovation og udvikling.

Rådgivningsbranchen er klar til at tage aktiv del i debatten. Konkret har branchen formuleret otte pejlemærker for fremtidens offentlige sektor med særlig fokus på kommunerne. Det vil være rigtig interessant at drøfte, hvordan vi forfølger disse pejlemærker mere konkret – i både kommuner, regioner og i staten. For der er potentiale i frisættelse på alle niveauer.