
Rigspolitiet har ansat René Gyldensten som ny kommunikationschef.
Det skriver han selv på LinkedIn.
"Jeg glæder mig til at møde alle interne og eksterne samarbejdspartnere, der dagligt bidrager til at løfte de vigtige kommunikationsopgaver i Rigspolitiet," skriver René Gyldensten.
Han kommer med lang erfaring som tidligere pressechef i Finanstilsynet, Erhvervsministeriet og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
I 2020 blev han ansat som mediechef hos Dansk Erhverv.
"Det bliver med vemod, at jeg siger farvel til alle de dygtige kolleger i Dansk Erhverv. Trods fysisk afstand og Teams-møder under hele coronakrisen, så har vi i den grad stået sammen. Det har været en stor fornøjelse," skriver han.
René Gyldensten overtager stillingen efter Anders Frandsen, som i starten af januar meddelte, at han skiftede til stillingen som ny administrerende direktør for Dansk Skovforening.
René Gyldensten tiltræder stillingen hos Rigspolitiet 1. april.
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- 2 A'er: Juraprofessor vildleder politikere i ny debatbog
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager































