DFU-formand: Nej, Johanne Dalgaard, udflytninger er ikke katastrofale

Af Chris Bjerknæs
Formand, Dansk Folkepartis Ungdom

Vi vandt første runde af debatten om udflytningen af statslige arbejdspladser.

Vi, der ønsker et Danmark i balance og værner om de yderste kanter af landet, vi har fået flyttet dem derud – men udfordringen er, hvad skal der så ske nu?

Johanne Thorup Dalgaard hævder i en kommentar i Altinget, at de udflytninger, som Dansk Folkeparti var med til at beslutte i den forrige regeringsperiode, ikke gør noget som helst godt og faktisk kun er en katastrofe.

For vi tabte anden del af opgaven: at sikre ressourcerne og italesætte, hvad vi skal bruge det til, fordi vi glemte fortællingen, hvorfor vi i det hele taget gjorde, som vi gjorde.

Skal yderkanterne affolkes?
Det hele endte i Udkantsdanmark mod København – eller København mod politikerne, som var onde i sulet over, at København buldrer derudad. En ubalance, som var åbenlys for enhver.

Det eneste, der ikke må ske her, er, at man sætter sig mellem to stole, fordi man med den ene hånd flytter arbejdspladser ud i landet, men ikke tilfører de nødvendige ressourcer eller prioriteringer med den anden.

Chris Bjerknæs
Formand, Dansk Folkepartis Ungdom

Men det handler om mere end økonomi og demokrati. Det handler også om demografi. Det giver mening at have en ligelig fordeling af sol og vind, land og by og ikke mindst overbefolkning og affolkning.

Så spørgsmålet er, hvad det er, vi vil med vores samfund? Vil vi have et helt land i balance, hvor der er arbejdspladser og liv i alle dele af landet, eller skal yderkanterne affolkes, så vi kun har de mellemstore byer tilbage? Vi er jo godt begyndt efter kommunalreformen, og urbaniseringen finder jo steder i hele Europa.

Nødvendige ressourcer skal tilføres
De ventetider, som bliver længere i Styrelsen for Patientklager, er naturligvis et problem. Derfor skal ressourcerne følge med, hvis man vil prioritere en udflytning. Man skal knuse et par æg for at lave en omelet, og derfor er der naturligvis bump på vejen i en overgangsperiode.

Jeg siger ikke, som Johanne Thorup Dalgaard hævder, at der spildes, hvor der handles. Der er ingen, der har sagt, at opgaverne ved en udflytning ville kunne løftes en-til-en. Viden går tabt, medarbejdere forsvinder, og en ny kultur skal bygges op. Det løses ikke fra den ene dag til den anden.

Det eneste, der ikke må ske her, er, at man sætter sig mellem to stole, fordi man med den ene hånd flytter arbejdspladser ud i landet, men ikke tilfører de nødvendige ressourcer eller prioriteringer med den anden.

Jeg tror på, at det giver mening med vækst og arbejdspladser i hele landet. Jeg tror også på, at vi i fremtiden vil se, at flere vil flytte fra byerne og ud og være mere selvforsørgende med egne nyttehaver i deres grønne boliger med små vindmøller. Og hvis vi skal sætte fart på den udvikling, er der nogle afgørende spørgsmål, som vi skal begynde at regne på.