Datatilsynet står til nedskæring: “Tudetosset” og "ekstremt uholdbart"

Mens digitaliseringen buldrer frem, bliver myndigheden, der skal overvåge vores datasikkerhed beskåret.

Datatilsynets bevilling står i 2022 til at falde med 0,7 millioner kroner.

Det er “helt skævt”, og “meget, meget problematisk”, mener Venstre, der opfordrer til at tilføre Datatilsynet flere penge ved dette års finanslov.

“Vi taler om et tilsyn, der får større og flere opgaver og som er stadig vigtigere for, at vores samfund fungerer, så det er helt tudetosset, at man vælger at skære lige præcis her,” siger it-ordfører Christoffer Aagaard Melson. 

Samme toner lyder fra Enhedslisten.

“Vi bliver et mere og mere digitaliseret samfund, og datasikkerheden halter bagefter. Derfor er det helt afgørende, at vi har et stærkt og velfungerende Datatilsyn, så det vil være ekstremt uholdbart at begynde at skære ned på dem,” siger it-ordfører Eva Flyvholm.

Flere sager tikker ind

Den faldende bevilling skal ses i sammenhæng med, at Datatilsynet i 2020 samlet set oprettede 13 procent flere nye sager i forhold til 2019. Blandt andet steg antallet af tilsynssager med 57 procent.

“Antallet af oprettede sager er det højeste antal nyoprettede sager nogensinde siden oprettelsen af Datatilsynet tilbage i 1979,” skriver Datatilsynet i sin årsrapport for 2020, hvor vagthunden også hæfter sig ved, at “tilsynets bevilling fra 2021 og frem vil falde, herunder udgifterne til lønninger”.

Vi taler om et tilsyn, der får større og flere opgaver og som er stadig vigtigere for, at vores samfund fungerer, så det er helt tudetosset, at man vælger at skære lige præcis her.

Christoffer Aagaard Melson
It-ordfører, Venstre

“Vi synes Datatilsynet gør et glimrende stykke arbejde, men tilsynets kræfter matcher slet ikke det faktum, at Danmark er et af de mest digitaliserede lande i Europa, hvis ikke det mest digitaliserede,” siger chefjuristen i Forbrugerrådet Tænk, Anette Høyrup.

Kaffemaskiner, der sladrer

I juni måned indgik Folketinget en aftale, der vil frisætte data i elsektoren, og her frarådede Forbrugerrådet Tænk direkte at placere tilsynet hos Datatilsynet med henvisning til ressourcer.

Anette Høyrup peger på, at energisektoren bare er en af mange brancher, der er ved at overgå til stadig mere digitalisering. Teknologien sprinter afsted.

Forbrugerne skal forholde sig til alt lige fra apps til ansigtsgenkendelse og til stadig flere internetbundne produkter lige fra kaffemaskiner til alarmsystemer og højtalere. Alt sammen smarte løsninger, der dog samtidig kan dele borgernes oplysninger og gøre dem sårbare over for hacking.

“Vi håber regeringen ændrer kurs og afsætter ekstra midler til Datatilsynet i kommende finanslov,” siger Anette Høyrup.

Heller ikke erhvervslivet mener, at Datatilsynets kræfter rækker til opgavernes omfang.

"Det er ikke godt nok, at Datatilsynet bliver skåret. Der er behov for yderligere midler til Datatilsynet. Der er behov for, at Datatilsynet får en langt større rådgivningsfunktion over for virksomhederne, end tilsynet har i dag," lød det i marts måned fra DI Digitals direktør, Rikke Hougaard Zeberg, til Altinget.