Bente Sorgenfrey: OK-forhandlingerne skal bevise, at den danske model stadig lever
Forhandlingerne om overenskomster på det offentlige arbejdsmarked er i fuld gang, og begge sider af bordet vil gøre alt, hvad de kan, for at bevise, at den danske model lever og stadig kan levere resultater efter trepartsaftalen i december, skriver Bente Sorgenfrey.
Bente Sorgenfrey
Næstformand, Europabevægelsen, næstformand, Professionshøjskolen AbsalonI disse uger forhandles der overenskomster på det offentlige arbejdsmarked. Vi ser derfor fagforeningsledere storsmilende gå gennem kravs-porten, som medlemmer har opsat foran forhandlingslokalerne, belæsset med skarpe krav og tasker fulde af argumenter og kloge beregninger.
Men er der ikke lige delt gaver ud til de offentlige ansatte, vil nogen sige.
Regeringen anerkendte efter flere års pres fra store grupper af offentligt ansatte, at løn har en betydning for at løse de store fastholdelses- og rekrutteringsudfordringer, der er inden for mange fagområdet.
Denne erkendelse resulterede i en trepartsaftale i december 2023. Selve trepartsaftalen udmøntes dog først nu i forbindelse med de igangværende overenskomstforhandlinger.
Så nej, der er ikke delt gaver ud, men taget hånd om vigtige udfordringer, der påvirker vores velfærdssamfund negativt – nemlig manglen på arbejdskraft.
Hvorfor Tesla er så modvillig, er svært at forstå, for stabilitet gavner jo både arbejdsgiver og lønmodtager, det har den danske og de øvrige nordiske aftalemodeller bevist i generationer
Bente Sorgenfrey
Fhv. næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
Men er det så ikke en sammenblanding af politik og overenskomster, når regeringen laver en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter?
Siden 80’erne har vi set en tættere sammenkobling mellem aftalemodel og samfundsmodel. Fælleserklæringen fra 1987 er en trepartsaftale mellem den daværende Schlüter-regering og arbejdsmarkedets hovedorganisationer (DA, LO, FTF og AC).
Fælleserklæringen lagde grunden til vores succesfulde arbejdsmarkedspensionssystem, og er det hidtil mest vidtrækkende eksempel på samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og det politiske system.
Så nej, det er ikke nyt, at den danske aftalemodel spiller sammen med vores samfundsmodel. Samspillet bestod dengang i at forbedre de alvorlige udsigter for dansk økonomi, med blandt andet en galopperende inflation, desuden var der behov for at forbedre konkurrenceevnen og sikre mere pensionsopsparing.
Regeringen tilkendegav, at de bestående overenskomster ikke ville blive berørt. Det beroligede naturligvis arbejdsmarkedets parter, trods det, at de fremadrettet skulle finde overenskomstmidler til pension.
Men hvad er egentlig formålet med at indgå overenskomster?
For arbejdsgiverne er målet blandt andet at sikre arbejdsfreden og få fjernet lønkonkurrencen. For lønmodtagerne er det blandt andet ønsket om at sikre reallønnen og få minimeret vilkårligheden i ansættelsesforholdene.
Dette arrangement, Den danske model, sikrer en god og stabil konkurrenceevne og et velfærdssamfund, der fungerer. What’s not to like.
Et spørgsmål man passende kunne stille til Elon Musk, ejeren af Tesla, SpaceX med mere. Han kæmper netop nu en indædt kamp mod overenskomst på Teslas svenske værksteder.
Hvorfor, Tesla er så modvillig, er svært at forstå, for stabilitet gavner jo både arbejdsgiver og lønmodtager. Det har den danske og de øvrige nordiske aftalemodeller bevist i generationer.
Overenskomster er med andre ord ikke noget, vi har for sjov. Det er en brand alvorlig sag, som skal understøttes og respekteres.
Men en forudsætning for, at arbejdsmarkedet, både det offentlige og det private, kan reguleres via overenskomster, er, at langt størstedelen af lønmodtagerne er omfattet af en overenskomst indgået mellem faglige organisationer og arbejdsgiverorganisationer.
Det er ganske særligt i en international sammenhæng, hvor regulering af løn- og arbejdsvilkår primært sker via lovgivning.
Kollektive overenskomster er hensigtsmæssige, fordi arbejdsmarkedets parter hurtigere kan tilpasse aftalerne til den enkelte branche eller den enkelte virksomhed, end staten kan.
Lige nu udmønter aftalepartnerne treparten om løn, men derudover er der fokus på pension, det fleksible arbejdsliv og meget mere
Bente Sorgenfrey
Fhv. næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
Desuden accepterer parterne også lettere vilkår, som de selv har været med til at fastsætte.
Den danske model fungerede fantastisk under corona-epidemien, hvor et hav af trepartsaftaler blev indgået til gavn og glæde for både virksomheder, lønmodtagere og samfund, og de bidrog til, at vi kom bedre ud af krisen end mange andre lande.
Men hvad forhandler de så om netop nu ved de offentlige forhandlinger?
De udmønter, som sagt, trepartsaftalen om løn, men derudover er der fokus på pension, det fleksible arbejdsliv, tryghed i arbejdslivet, styrkelse af den danske model centralt og lokalt, udvikling af faglighed og kompetencer med mere.
Vigtige temaer, som medlemmerne har været med til at udvælge gennem de demokratiske processer, de enkelte faglige organisationer har tilrettelagt.
Når de så i mål?
Det kan kun tiden vise, men jeg ved, at begge sider af bordet vil gøre alt, hvad de kan, for at bevise, at den danske aftalemodel lever og stadig kan levere resultater til gavn for både arbejdsgivere, lønmodtagere og samfund.