Debat: Kvaliteten af embedsværkets regnemetoder skal kunne diskuteres

DEBAT: Det er problematisk, at regeringen automatisk afviser enhver kritisk indvending mod Finansministeriets regnemodeller. Der er nemlig brug for mere transparens for at sikre embedsværkets troværdighed, skriver Pernille Boye Koch, lektor på RUC.  

Af Pernille Boye Koch
Lektor i offentligt ret, Roskilde Universitet

Debatten om embedsværkets regnemetoder er blevet intensiveret i den seneste tid. Den konkrete anledning var Enhedslistens offentliggørelse af rapporten "Den politiske regnemaskine", som indeholdt en fagligt baseret gennemgang af og kritik af Finansministeriets regnemodeller.

Politisk bias
Ifølge rapportens konklusioner er modellerne præget af en klar politisk bias til fordel for en højreorienteret økonomisk politik. Som illustration af problematikken fremhæves ofte, at effekterne af investeringer i velfærd – for eksempel daginstitutioner og uddannelse – ikke tæller positivt med, mens man omvendt indregner dynamiske effekter af skattelettelser, idet man automatisk antager, at folk vil arbejde mere.

Enhedslistens rapport blev efter omstændighederne pænt modtaget og ikke kun af de sædvanlige alliancepartnere. I forhold til tidligere synes der at være en stigende forståelse af, at regnemetoder ikke er mejslet i sten, og at de er forbundet med en lang række valg, der på forskellig vis kan have politiske implikationer.

Der er således klangbund for kritikken i et relativt bredt politisk spektrum, ligesom også fremtrædende økonomer, vismænd med videre erkender, at der kan være anledning til større opmærksomhed om de forudsætninger, man lægger ind i Finansministeriets regnemodeller og måske endda behov for justeringer.

Det er dog ikke alle, der byder diskussionen velkommen. Regeringen har afvist, at der er noget galt med regnemodellerne og henviser til, at der ikke er empirisk viden nok til, at man kan indregne de dynamiske effekter på forsvarlig vis.

Det er også blevet antydet, at Enhedslisten blot forsøger at politisere sig væk fra de økonomiske kendsgerninger. Mest dramatisk var nok advarslen fra politisk redaktør, Anders Bæksgaard, da han i Politiken 20. maj udtalte, at hvis man ”igangsætter et politisk diktat af Finansministeriets regnemodeller, vader man direkte ind i helvedes forgård, hvor alt håb om saglighed rinder ud. Det partipolitisk neutrale embedssystem vil blive sendt på kirkegården”.

Ifølge dette synspunkt er Finansministeriet per definition saglige og neutrale, mens eventuelle kritikere af regnemetoderne kan afvises som politiske og usaglige. Og hvad værre er: Enhver form for kritisk debat om mellemregninger og forudsætninger er en trussel mod selve embedsmandssystemet.

Faglighed til diskussion
Efter min opfattelse er det imidlertid en både forkert og problematisk påstand. Faktisk vil jeg mene, at det forholder sig nærmest omvendt. Automatisk afvisning af enhver kritisk indvending mod regnemodeller skaber mistillid, for selvfølgelig er økonomi ikke en helt eksakt videnskab; den bliver nødt til at basere sig på forskellige faglige præmisser, der principielt set bør være til diskussion. Og flere nuancer og mere transparens om regnemetoder og forudsætninger kan efter min opfattelse være med til at sikre troværdighed om embedsværket og gøre det mere tydeligt, hvad der er politiske valg.

Det gælder for så vidt ikke kun i Finansministeriet, men inden for alle ressortområder.

Disse vigtige principper og nuancer om faglighed i centraladministrationen burde ikke være fremmede for Finansministeriet. Ministeriet har nemlig selv lanceret det højtprofilerede kodeks VII om embedsmandsnormer, hvor faglighedsnormen har fået sit helt eget afsnit, og hvorom det eksempelvis lyder, at:

”For at give Folketinget, offentligheden og sagkyndige uden for ministerierne mulighed for at kunne efterprøve det faglige grundlag for den fremlagte politik, skal ministerierne være åbne om deres faglige tilgange, metoder og data – for eksempel vedrørende økonomiske forhold, sundhedsmæssige forhold og miljøforhold. Det muliggør kritiske vurderinger udefra, som kan være med til at styrke kvaliteten af den faglige rådgivning og bistand til ministeren”.

Større åbenhed
Også Folketinget har i en beretning om ministres ansvar fra 2015 efterlyst større åbenhed om faglige usikkerhedsfaktorer, når regeringen fremsætter forslag for Folketinget.

Efter omstændighederne skal der også ske en fyldestgørende belysning af forhold, som taler imod forslaget, og hvis der er forhold som kun vanskeligt lader sig belyse eller er forbundet med usikkerhed, bør ministeren åbent redegøre for det, så folketingsmedlemmerne bedre kan vurdere, om de vil støtte forslaget, lød det i beretningen fra Præsidiet og Udvalget for Forretningsordenen.

Der er intet, der taler for, at disse principper ikke også bør gælde Finansministeriet, når de udregner det økonomiske råderum eller regner på prisen for politiske initiativer.

Slet ikke i betragtning af, hvor centrale sådanne beregninger er for den politiske beslutningsproces. Og hvis man vil sikre en mere langsigtet tillid til Finansministeriet såvel som til embedsværket generelt, er en sådan åbenhed om faglige og politiske valg uomgængelig. 

.....

Pernille Boye Koch er uddannet cand.jur. fra Købehavns Universitet i 1997 og ph.d. fra samme i 2002. Hun har siden 2014 været ansat som lektor i offentlig ret ved Roskilde Universitet. Pernille Boye Koch har i perioden 1997-98 været fuldmægtig i Miljøministeriet. Hun var lektor i forfatningsret ved Syddansk Universitet 2004-09 og igen 2011-14. Pernille Boye Koch var 1. suppleant til Folketinget i Københavns Storkreds for Radikale Venstre fra 2011 til 2015.

Forrige artikel Dithmer: Vi skal op i gear for at kunne følge med den digitale omstilling Dithmer: Vi skal op i gear for at kunne følge med den digitale omstilling Næste artikel COK: Bedre ledelse er vigtigere end flere ledere COK: Bedre ledelse er vigtigere end flere ledere