Tidl. direktør i Erhvervsministeriet: Offentlige analyseenheder kan ikke erstatte private rådgivere

DEBAT: Regeringens besparelser på private konsulentydelser vil ikke blot medføre mindre konkurrence. Det vil medføre et ringere beslutningsapparat til fremtidige politiske beslutninger, skriver Jens Nyholm, partner i Iris Group og tidligere direktør i Erhvervsministeriet. 

Af Jens Nyholm
Partner i IRIS Group og tidligere direktør i Erhvervsministeriet

Mens staten lige nu gennem massive hjælpepakker holder hånden under de fleste erhverv, er situationen en ganske anden for rådgiverbranchen.

Med finansloven 2020 lagde regeringen en plan om at spare op til 1 milliarder kroner om året i staten på konsulentydelser. Og med den nye kommuneaftale har regeringen gennemtrumfet, at kommunerne skal spare et tilsvarende beløb.

Midt i en af de største økonomiske kriser i nyere tid fører regeringen nu sine ambitioner om konsulentbesparelser ud i livet. Alle ministerier er mere eller mindre stoppet med at bruge eksterne konsulenter.

Konsulentbranchen i knæ
Statsministerens ideologiske modstand mod rådgiverbranchen er så markant, at ingen statslige chefer længere tør købe rådgivning og analyse.

Resultatet er en branche i knæ, der både slås med en alvorlig økonomisk krise og et offentligt marked, der er kollapset.

Regeringens plan er at bruge en del af de sparede penge på at opbygge interne analysefunktioner – for som det hedder i kommuneaftalen for 2020: ”Der er en høj faglighed i den offentlige sektor og mange dygtige medarbejdere. Dermed er der potentiale for at løse flere opgaver uden brug af eksterne konsulenter.”

Men er den sidste del af udsagnet rigtigt? Og giver det mening, at det offentlige i stort omfang selv løser opgaver, der før blev købt på markedet?

Svaret er et rungende nej! Det vil indebære, at beslutninger i den offentlige sektor skal træffes på et ringere beslutningsgrundlag.

Og det vil betyde, at politiske initiativer med begrænset effekt kan få lov at fortsætte, fordi de ikke bliver evalueret ordentligt.

Arbejdsdeling mellem offentlige og private løsninger
Der er nemlig en ret klar arbejdsdeling mellem, hvad der er klogt selv at løse i det offentlige, og hvad der er bedst at købe på markedet.

Det har jeg selv erfaret gennem min karriere, der både har omfattet ledelse af analyseenheder i staten og af et privat konsulentfirma.

Analysefunktioner i det offentlige bør fokusere på at indsamle og analysere nøgletal om udviklingen på ministerområdet – baseret på deres dybe viden om det konkrete ressortområde.

Herudover har de en vigtig rolle i at udvikle forslag til, hvordan politiske virkemidler kan skrues sammen.

Med afsæt i ministres og borgmestres politiske ambitioner skal de for eksempel hjemtage inspiration fra andre lande og udvikle bud på løsninger, der skaber effekt for pengene.  

Omvendt har vi de private konsulenthuse til at opbygge spidskompetencer på områder, som det ikke giver mening at fokusere på i den enkelte kommune eller statslige styrelse.

Eksempler er evalueringsteknik, antropologisk metode, markedsanalyser, samfundsøkonomiske beregninger og komplekse analyser af store datamængder.

For blot at nævne nogle få af de spidskompetencer, som stat og kommuner før regeringens konsulentstop har haft stor glæde af at trække på i det private marked.

Private konsulenter har uundværlige styrker
Det offentlige har således det private konsulentmarked til at købe specialiseret viden, når et specifikt behov opstår, og hvor der kan gå lang tid, før at den enkelte kommune eller styrelse igen har behov for en given kompetence.

Samtidig har de private konsulentfirmaer en række andre styrker, som ikke kan overføres til offentlige analyseenheder.

De kan for eksempel lave evalueringer, der er uvildige. De har stor indsigt i erhvervsforhold. De har viden om internationale forhold og om tilgrænsende sektorområder.

Disse kompetencer har uvurderlig betydning, når der skal laves solide og balancerede analyser til det offentlige om for eksempel klima, beskæftigelse og erhvervspolitik.

Konkurrencen udvikler bedre løsninger
Et andet vigtigt argument for ikke at flytte opgaver fra private rådgivere til offentlige analyseenheder er konkurrence.

Gennem udbud af rådgivningsopgaver motiverer stat og kommuner hele tiden private virksomheder til at udvikle bedre og mere effektive løsninger i konkurrence med hinanden.

Vi konkurrerer i konsulentbranchen benhårdt på at udvikle innovative løsninger på de opgaver, som det offentlige udbyder i konkurrence.

Og det offentlige kan efterfølgende vælge den løsning, der er bedst og billigst.

Når regeringen nu vælger at in-source opgaver, som private rådgivere tidligere konkurrerede om, svarer det til at etablere et statsligt analysemonopol. Og monopoler bringer sjældent noget godt med sig.

Regeringens modstand mod konsulentydelser kan også sættes i perspektiv ved at sammenligne med det private marked.

Private virksomheder brugte – selv før regeringens konsulentbesparelser – flere midler på at købe eksterne rådgivning end det offentlige.

Det skyldes netop en erkendelse af, at private rådgivere besidder spidskompetencer, der bidrager til innovation og bedre beslutninger.

Besparelserne medfører ringere politiske beslutninger
Kunne man forestille en lignende udvikling i den private sektor, hvor erhvervslivet stoppede med at købe ydelser hos reklamebureauer og i stedet opbyggede interne reklameenheder?

Eller hvor produktionsvirksomheder skar kraftigt ned i brugen af eksperter inden for digitalisering?

Svaret er nej, fordi det ville medføre et voldsomt tab af viden og lavere produktivitet.

Regeringen er med sin sparepolitik på konsulentområdet – midt i coronakrisen – med til at lægge en række små, specialiserede konsulentvirksomheder i graven.

Og mange års uvurderlig viden om den offentlige sektor i den private rådgiverbranche kan gå tabt.

Endnu værre er det dog, at fremtidens politiske beslutninger om klima, sundhedspolitik, erhvervsfremme og miljøpolitik kommer til at ske på et fagligt ringere grundlag.

Forrige artikel Djøf: Embedsmænd har ikke et udtalt ønske om at tage magten i kommunerne Djøf: Embedsmænd har ikke et udtalt ønske om at tage magten i kommunerne Næste artikel Lokalpolitiker til borgmester: Kommunens magtfordeling skader det lokale demokrati Lokalpolitiker til borgmester: Kommunens magtfordeling skader det lokale demokrati
Ny jobbank hjælper corona-pressede ministerier

Ny jobbank hjælper corona-pressede ministerier

PRES: Særligt belastede ministerier kan via en oprettet jobbank låne medarbejdere fra andre ministerier. "Det seneste halve år har vi skullet håndtere udfordringer, som aldrig er set tidligere," fortæller Finansministeriets departementschef om det særlige coronatiltag.