Debat: Regeringens strategi disrupter statsadministrationen

Af Jannik Skadhauge Sano
Cand.jur., tidligere embedsmand ved Nævnenes Hus

En karriere i det offentlige er ikke længere lig med livslang jobsikkerhed. Omskifteligheden har også ramt statens arbejdspladser. Oprettelsen af et disruption-råd og et ministerium for offentlig innovation sigter netop til varetagelsen af de udfordringer.

Sammenhængskraften og stabiliteten er truet
Det er blevet mere normalt og næsten anerkendt på jobmarkedet, at ansatte skifter job med jævne mellemrum. Omvendt går meget god arbejdskraft tabt, fordi det såkaldte prekariat, bestående af en stor gruppe med midlertidige ansættelser i bagagen, ikke passer til arbejdsmarkedets traditionelle bud om, at kun lang og tro tjeneste er lig med troværdighed. Men det offentlige har også brug for fast bistand fra de skæve profiler.

Sammenhængskraften og stabiliteten trues af, at den siddende regering disrupter sig selv i en grad, så mange statslige enheder konstant udsættes for krav om konkurrencedygtighed på flere fronter. Det er nu, Uffe Elbæks kaospiloter kommer til deres ret, og regeringen har selv sat skriften på væggen.

Risiko for kvalitetstab
Udviklingen accelerer med eksponentiel fart, hvilket blandt andet hænger sammen med, at Danmark skal løbe hurtigt nu, hvis ikke de ubeskæftigede om nogle år skal overmande en tilsvarende mindre arbejdsstyrke. De mange små specialiserede enheder, som kommer til at præge statens landkort, vil byde på en meget koncentreret kompetencetype i statens lokale styrelser, og de vil følgelig have behov for hjælp angående især resultatstyring, HR-tiltag og den strategiske udviklingsagenda.

I forhold til kortere regelforenklingsprojekter har Miljø- og Fødevareministeriet vist vejen for en effektiv indsats, som bør inspirere generelt ligesom ministeriets nye effektvurderingskoncept, medudviklet af Deloitte. Sammenhængskraften mellem borgerne og administrationen kan forbedres generelt ved at opnormere vigtigheden af aktindsigtshenvendelser og ved øget fokus på god skik i forvaltningen.

Se bare på Bjarne Corydon eller Karen Hækkerup, der sagde farvel til karrierer i toppolitik til fordel for private virksomheder. Som landet nu ligger, er det et imperativ for staten at lade sig inspirere af privat organisatorisk tankegang.

Jannik Skadhauge Sano
Cand.jur., tidligere embedsmand ved Nævnenes Hus

På sådanne punkter er der god ræson i, at staten stiller strengere krav til sig selv. På helt nye opgavefelter, eksempelvis vedrørende rettergang og den aftagende brug af Kammeradvokatens kompetencer, er det fornuftigt, at processen frem mod offentlig selvstændighed sker med moden langsommelighed.

Innovationsprojektet er utvivlsomt en gave til de mange nyuddannede akademikere, der kæmper for en plads på arbejdsmarkedet. Dog risikerer staten med sit ønske om drastisk hamskifte at spille sig sit bedste kort af hånden i forhold til det at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere: Jobsikkerheden og de fleksible rammer.

I forhold til at nytænke det offentliges identitetstilbud til de ansatte er der brug for konsulentbistand. Risikoen ved regeringens strategi er kort sagt, at udviklingens hastighed kommer til at gå ud over arbejdets kvalitet og arbejdslysten.

Meget at lære fra det private
Som Sophie Løhde pointerer, vil det offentlige aldrig helt komme til at ligne de private arbejdspladser, fordi der gælder forskellige rammer. Myndighederne må groft sagt kun det, der er beordret, mens private firmaer må alt det, der ikke er forbudt. Ikke desto mindre vidner tidens blæsende og hvæsende disruption-vinde om, at skellet mellem det offentlige og det private er blevet mere porøst.

Se bare på Lene Espersen, Bjarne Corydon eller Karen Hækkerup, der sagde farvel til karrierer i toppolitik til fordel for private virksomheder. Som landet nu ligger, er det et imperativ for staten at lade sig inspirere af privat organisatorisk tankegang.

Eksempelvis omkring det at skabe en positiv ambassadør-kultur for afgående medarbejdere i form af et slags alumne-netværk er der meget at vinde for staten. At medarbejdere ofte skifter job ligger til tiden, og det er ikke et nederlag for staten.

Det offentlige kan lære af erhvervslivets evne til at værne om dets image blandt borgere og kunder på trods af intern omskiftelighed. For sammenhængskraftens skyld er det oplagt, at der tages flere initiativer til deling af viden mellem ministerier og mellem det offentlige og private.