Debat

DI: Frederiksens seneste påstande om eksterne konsulenter passer ikke

DEBAT: Ifølge statsministeren har coronakrisen vist, at ekstern rådgivning ikke er nødvendigt for offentlige institutioner. En ny undersøgelse fra DI Rådgiverne viser, at hun tager fejl, skriver Katrine Ellersgaard Nielsen.

"Konsulenterne bidrager med værdi og adgang til specialiseret faglig viden, som ikke er tilgængelig i organisationen i forvejen," skriver Katrine Ellersgaard Nielsen. 
"Konsulenterne bidrager med værdi og adgang til specialiseret faglig viden, som ikke er tilgængelig i organisationen i forvejen," skriver Katrine Ellersgaard Nielsen. Foto: Dansk Industri
Daniel Bue Lauritzen

Daniel Bue Lauritzen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har været ansat hos Altinget siden 2017.

Daniel er redaktør for Altinget By & Bolig og Altinget Transport. Han har tidligere været ansvarlig for Altinget Udvikling og Altinget Christiansborg og været tilknyttet både forside- og debatsektionen. 

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Katrine Ellersgaard Nielsen 
Branchedirektør i DI Rådgiverne 

Statsminister Mette Frederiksen argumenterede i P1 Slotsholmen for at rådgivning udefra ikke er nødvendig i det offentlige og private.

Jeg er uenig. Og nye tal støtter mig – de offentlige chefer er nemlig meget tilfredse med den rådgivning, de får udefra, viser en ny undersøgelse. 

Mette Frederiksen kunne i udsendelsen fortælle, at corona har vist ”… at rigtig mange offentlige virksomheder, institutioner, private virksomheder og institutioner har opdaget, at man ikke behøvede at ansætte en masse konsulenter til alle mulige spændende processer med alle mulige akademiske navne, man skulle bare bruge sin sunde fornuft …”.  

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Lad os kaste et blik på fakta.

Vi har i DI Rådgiverne netop gennemført en undersøgelse af offentlige lederes holdning til eksterne konsulenters arbejde. Otte ud af ti af de offentlige ledere fortæller, at de enten er tilfredse eller meget tilfredse med de opgaver, rådgiverne har udført.

Jeg vil opfordre til en debat om rådgivernes fremtidige rolle baseret på fakta – ikke for de private virksomheders skyld, for de kender værdien af konsulenternes arbejde – men for en fremtidig bæredygtig, grøn og innovativ offentlige sektors skyld

Katrine Ellersgaard Nielsen 
Branchedirektør i DI Rådgiverne

Og samme antal - otte ud af ti - mener, at værdien, de får for pengene ved brug af eksterne rådgivere, er lig med eller større end omkostningerne til konsulenter.  

Konsulenter er værdifulde
Fakta dokumenterer, at det ikke er projekter med ”akademiske navne” og uden værdi, der gennemføres.

Konsulenterne bidrager med værdi og adgang til specialiseret faglig viden, som ikke er tilgængelig i organisationen i forvejen. 

Samme undersøgelse dokumenterer, at otte ud af ti af de offentlige ledere mener, at halvdelen eller under halvdelen af de opgaver, der udføres af eksterne rådgivere, kan løses ved hjælp af nuværende interne kompetencer i organisationen.  

Hvem skal eksempelvis udvikle de nye it-systemer, der reducerer manuelle arbejdsgange, hindrer snyd, og frigører ressourcer i den offentlige sektor, hvis ikke specialiserede it-rådgivere må hyres ind? 

Rådgivning virker
Hvad angår private virksomheder, høster vi netop nu spritnye erfaringer med værdien af konsulenters arbejde i små og mellemstore danske virksomheder.

Med genstart.nu har Industriens Fond igangsat en målrettet indsats, hvor private konsulenter og rådgivere hjælper danske SMV'er med at sikre deres konkurrenceevne under og efter corona-krisen, så virksomhederne er rustet til at være aktive medspillere i at få samfundet i gang igen.

Cirka 2.000 virksomheder har fået rådgivning af private konsulenter, og erfaringerne fra virksomhederne er super positive. De gode eksempler knytter sig specielt til udnyttelsen af ny viden, teknologi, digitalisering og innovation.

Det er lysende eksempler på præcis det modsatte af, hvad statsministeren påstår er tilfældet. 

Lad os tage en faktabaseret debat
Jeg vil opfordre til en debat om rådgivernes fremtidige rolle baseret på fakta – ikke for de private virksomheders skyld, for de kender værdien af konsulenternes arbejde – men for en fremtidig bæredygtig, grøn og innovativ offentlige sektors skyld. 

Det er ofte de private rådgivere, som skaber kreativitet og driver udviklingen fremad i både det private og i det offentlige. 

Hvordan skal vores velfærdssamfund komme igennem de store udfordringer, vi står overfor med klima, digitalisering, corona, økonomisk krise og den aldrende befolkning, hvis vi ikke bruger vores grundlæggende og væsentligste råstof – viden, nytænkning og kreativitet – optimalt? 

Samarbejde mellem private virksomheder og den offentlige sektor er uden tvivl bedste base for udviklingen af et stærkt Danmark.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Katrine Ellersgaard Nielsen

Branchedirektør, DI Rådgiverne
cand.polit. (Københavns Uni. 2011)

0:000:00