Om  
Jeppe Tranholm-Mikkelsen
Margrethe Vestager
H.M. Dronning Margrethe Alexandrine Þorhildur Ingrid

Diplomat gav europæisk opsang ved prisoverrækkelse

Den danske generalsekretær Jeppe Tranholm Mikkelsen modtog Ebbe Muncks hæderspris i en ceremoni, hvor han argumenterede for EU som en global magtfaktor ved siden af USA og Kina

Jeppe Tranholm-Mikkelsen modtog tirsdag Ebbe Muncks Hæderspris ved en ceremoni i Fløjlskabinettet på Christiansborg. I sin takketale argumenterede for et stærkt EU som afgørende for dansk selvbestemmelse.
Jeppe Tranholm-Mikkelsen modtog tirsdag Ebbe Muncks Hæderspris ved en ceremoni i Fløjlskabinettet på Christiansborg. I sin takketale argumenterede for et stærkt EU som afgørende for dansk selvbestemmelse.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Jakob Nielsen

En stribe af de mest fremtrædende danske diplomater – både nuværende og forhenværende – var mødt frem, da deres kollega Jeppe Tranholm-Mikkelsen tirsdag modtog Ebbe Muncks Hæderspris i Fløjlskabinettet på Christiansborg Slot. De blev belønnet med en del af æren for den fornemme pris.

Det skete i prismodtagerens takketale. Men inden da havde EU-kommissær Margrethe Vestager begrundet prisen i en hyldesttale, hvor hun slog fast, at Jeppe Tranholm nyder tillid og respekt hos alle, der har arbejdet sammen med ham – og at han formentlig kan huske konklusionerne fra samtlige EU-topmøder de seneste mange år.

Højstplacerede danske diplomat 

Ebbe Muncks Hæderspris uddeles til modtagere, der yder en særlig indsats inden for de områder, som modstandsmanden, diplomaten, publicisten og hofchefen Ebbe Munck satte sit præg på gennem et langt liv. I Jeppe Tranholm-Mikkelsens tilfælde diplomatiet.

Efter en lang karriere som diplomat blev han i 2015 udnævnt til generalsekretær for Det Europæiske Råd, hvilket betyder, at han er den embedsmand, der forbereder og styrer topmøderne mellem de 27 EU-lande. Dermed er han også den højstplacerede danske diplomat i verden.

Og prismodtageren påpegede selv, at det egentlig burde have været umuligt for ham og danmark at få netop den post. En anden dansker, Nils Ersbøl, havde den nemlig fra 1980-93, og siden da har den gået på skift mellem Tyskland og Frankrig.

”Når Danmark kan få den igen, skyldes det nok en særlig embedsmandstradition. Jeg står på skuldrene af mine forgængere, og nye står på spring til at tage over,” lød det beskedent fra prismodtageren.

Han pegede selv på nogle af de egenskaber, der efter hans mening kendetegner den danske embedsmandstradition: Respekt for retsstaten og folkestyret, åbenhed og mod til at tænke i løsninger.

”Jeg har ikke noget motto, men jeg siger gerne til mine ansatte, at de aldrig skal komme med et problem uden samtidig at præsentere et bud på en løsning,” sagde han.

EU mellem USA og Kina

Jeppe Tranholm-Mikkelsen slog i sin takketale et stærkt slag for EU som helt afgørende for vores selvbestemmelse både som danskere og som europæere. 

Han mindede om den stigende rivalisering mellem USA, ”der i stigende grad insisterer på at pleje egne interesser og vender blikket mod Asien” og et Kina, der ”er på vej til at blive verdens største økonomi og insisterer på sin egen, ikke-demokratiske model”.

”Lige nu er det kun en mulig tredje kraft. Nemlig EU,” sagde han.

Og han advarede mod idéen om, at europæerne bare kan ”hygge sig i smug”.

”Vi påvirkes af alt det, der sker uden for vores egen verdensdel, og derfor handler det i sidste ende om vores selvbestemmelse. Derfor bør vi rykke tættere sammen og påvirke den verden, vi er en del af,” sagde Jeppe Tranholm.

Blandt de tidligere modtagere af Ebbe Muncks Hæderspris er Børge Outze, Uffe Ellemann-Jensen, Connie Hedegaard, Herbert Pundik, Minik Rosing og Bo Lidegaard.  

Ebbe Munck var hofchef, mens Dronning Margrethe endnu var kronprinsesse, og det er en tradition, at dronningen selv overrækker Ebbe Muncks Hæderspris.
Ebbe Munck var hofchef, mens Dronning Margrethe endnu var kronprinsesse, og det er en tradition, at dronningen selv overrækker Ebbe Muncks Hæderspris. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jeppe Tranholm-Mikkelsen

Departementschef, Udenrigsministeriet, fhv. generalsekretær, EU's ministerråd
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1992), msc i internationale relationer (London 1990)

Margrethe Vestager

Ledende næstformand, EU-Kommissionen, kommissær for konkurrence, formand for Kommissærgruppen om et 'Europa Klar til den Digitale Tidsalder', fhv. minister, politisk leder & MF (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 1993)

H.M. Dronning Margrethe Alexandrine Þorhildur Ingrid

Præsident, Det Kgl. Nordiske Oldskriftselskab, formand, Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, stifter af Dronning Margrethe II's Arkæologiske Fond
filosofikum (Københavns Uni. 1960), studier i arkæologi (University of Cambridge 1961), studier i statskundskab (Aarhus Uni. m.fl.)

0:000:00