It-leverandør: Ny rapport er en komplet drejebog til at sikre os digital suverænitet

Fire stor udfordringerne

For klarheds skyld vil det være gavnligt med et overblik over udfordringerne, og hvorfor digital suverænitet i den offentlige sektor i Danmark bør have topprioritet.

PA Consulting peger på fire store problemer:

1. Høj afhængighed af større leverandører og manglende konkurrence
2. Manglende kontrol og transparens over egne data
3. Begrænset kontrol og styring af digitale løsninger
4. Sårbarheder i den digitale forsyningssikkerhed

Til trods for, at det er 'kendt stof' – vi har helt enkelt vidst det her i årtier – så har det hidtil ikke været muligt at overbevise de politiske beslutningstagere om at igangsætte en digital omstilling.

Det er slående, at indsigten hos beslutningstagere i markedet og dets leverandører – både danske og europæiske – er så mangelfuld.

Morten Kjærsgaard
Stifter og direktør i Magenta

Argumentet har været, at der ikke er brugbare alternativer til amerikansk big tech og deres danske samarbejdspartnere.

Man har således fortsat en praksis, hvor afhængighederne af disse kun er blevet større, og i dag er vi endt i en vendor-lock-in, hvor vi ikke har ejerskab over vores egne digitale løsninger og data, og vi kan heller ikke forhindre, at udgifterne til licenser stiger og stiger.

Vejen til suverænitet

Men der er veje ud af moradset, og særligt én af PA Consultings anbefalinger bør fremhæves.

En af anbefalingerne lyder: "Indkøb, krav og arkitektur: Med forslag om markedsafdækning med danske it-leverandører, revurdering af it- og arkitekturstrategier, "suverænitetspakke" til offentlige it-udbud samt fælles indkøb af suveræne cloud-ydelser."

Det er slående, at indsigten hos beslutningstagere i markedet og dets leverandører – både danske og europæiske – er så mangelfuld.

Argumentet, om at der ikke findes alternativer og løsninger, der baserer sig på open source-software, hvilket sikrer ejerskab over løsningerne og uafhængighed til at skifte leverandør, har til stadighed undret mig.

Ikke mindst når europæiske naboer, som den tyske delstat Slesvig-Holsten, har migreret hele deres digitale infrastruktur til open source-løsninger, og væsentlige dele af den grønlandske infrastruktur ligeledes er open source.

Og det er sket med store besparelser til følge på områder, der er helt sammenlignelige med de danske.

Mangel på kapabiliteter

Et bedre markedsoverblik og et langt større træk på private leverandører af løsninger, der sikrer ejerskab og uafhængighed, vil også adressere et andet af de argumenter, der er blevet brugt til at afvise anbefalinger om frigørelse af big tech.

Internt i de offentlige institutioner og styrelser har man ganske enkelt ikke de nødvendige kapaciteter og kapabiliteter. Med god grund.

Internt i de offentlige institutioner og styrelser har man ganske enkelt ikke de nødvendige kapaciteter og kapabiliteter.

Morten Kjærsgaard
Stifter og direktør i Magenta

Efter næsten udelukkende at have benyttet løsninger baseret på Microsofts produkter er der ikke mange medarbejdere, der ved noget om open source.

Det er et stort problem, da det fulde ejerskab også medfører det fulde ansvar.

En fuldstændig markedsafdækning, der også inkluderer europæiske leverandører, vil vise, at der er et stort kommercielt marked med eksperter, der kan bistå med både udvikling, implementering og vedligeholdelse.

Open source må være udgangspunktet

Det bringer os frem til den sidste del af anbefalingen, nemlig digital suverænitet som en bunden opgave i forbindelse med offentlige udbud og fælles indkøb af cloud services. Disse fællesindkøb burde som udgangspunkt være open source.

Pointen er, at dette skal op i stor skala, hvis markedet skal kunne udvikle sig.

I næsten hele den digitale del af den offentlige sektors historie i både Danmark og resten af EU er investeringerne sendt til amerikansk big tech, hvilket har givet de amerikanske leverandører enorme konkurrencefordele - og dermed mulighed for at innovere.

Med en offentlig investeringsstrategi, der tilgodeser danske leverandører, vil dette konkurrence- og innovationsgab kunne indsnævres markant, og Danmark kunne i den forbindelse blive en ikke uvæsentlig leverandør af løsninger til resten af EU, der ikke er nær så langt fremme digitalt, som vi er.

Det er rettidig omhu, at Digitaliseringsstyrelsen og de øvrige opdragsgivere har bestil denne rapport. Den er et af de bedste og mest kvalificerede bidrag til indsigt og anvisninger til konkrete tiltag.

Den er mere eller mindre en fuldstændig drejebog til, hvordan vi kan blive digitalt suveræne, og derfor er der kun én ting at sige: Sæt i gang.