Digitaliseringsstyrelsen: Kompetencer begrænser potentialet i statslig digitalisering

DEBAT: Hvis vi fortsat skal kunne levere sikre, nære og innovative velfærdsløsninger, er styrkede digitale kompetencer blandt statens generalister afgørende, skriver Rikke Hougaard Zeberg. 

Af Rikke Hougaard Zeberg
Direktør, Digitaliseringsstyrelsen

Kritiske opgaver i staten kan i dag kun løses ved brug af it og digitale løsninger. Det gælder for eksempel på sundhedsområdet, sikkerhedsområdet og erhvervsområdet. Det er en udvikling, der vil fortsætte i de kommende år, og som kun er blevet yderligere accelereret i lyset af coronakrisen.

I staten har vi mange dygtige ledere og medarbejdere. Mange kommer med en forvaltningsmæssig eller juridisk baggrund uden den nødvendige digitale værktøjskasse, indsigt eller forståelse, som bliver stadig vigtigere for at kunne forstå og løse opgaverne. Det gælder bredt i staten.

Det begrænser os i til fulde at udnytte det digitale potentiale, og derfor skal blandt andet jurister, økonomer og samfundsvidenskaber klædes bedre på, så de kan tage aktiv del i udviklingen af den offentlige sektor.

Med andre ord: Hvis vi fortsat skal kunne levere sikre, nære og innovative velfærdsløsninger, så er styrkede digitale kompetencer blandt statens generalister en afgørende forudsætning.

Udarbejdet model
Vi kan sagtens prædike, at digitale kompetencer er afgørende i abstrakte vendinger. Det skal vi væk fra. Vi skal blive konkrete.

Derfor har vi i Digitaliseringsstyrelsen udarbejdet en model for digitale kompetencer i staten, som konkretiserer, hvad embedsmænd skal kunne for at bringe deres faglighed bedre i spil i en digital virkelighed.

Det kan for eksempel være bedre forståelse af datakvalitet i implementeringen af ny teknologi, som skaber mere effektive sagsgange. Det kan også være øget kendskab til gældende sikkerhedskrav, når man står i spidsen for udviklingen af et it-projekt.

Alle skal ikke kunne det samme
I dag er det for eksempel vigtigt for jurister i staten at være i stand til at vurdere nye teknologiers implikationer i lyset af forvaltningslov, udbudslov og GDPR.

De skal samtidig kunne bidrage med løsninger på, hvordan vi forenkler og justerer såvel ny som eksisterende lovgivning, så den kan fungere i en stadig mere digital offentlig sektor.

Men ud over at have styr på, hvordan reglerne påvirker it-systemerne, skal juristerne også have blik for, hvordan it-systemerne har indflydelse på borgernes retssikkerhed, herunder borgernes data.

Alle skal ikke kunne det samme, men alle skal have forståelse for, hvad digitaliseringen betyder, hvilke konsekvenser den har, og hvordan teknologien kan bruges, så den bliver en fordel for samfundet. Derfor er det vigtigt med et fælles sprog om, hvad digitale kompetencer er.

Et sprog der relaterer sig til hverdagen
Men hvordan går vi fra definition til handling? Det gør vi ved at tilbyde nem adgang til kurser, der adresserer statens rammer og vilkår, og som bruger et sprog, der relaterer sig til hverdagen.

Derfor har vi etableret Statens Digitaliseringsakademi, som skal sikre målrettede og fokuserede tilbud på tværs af staten, som ikke bare er en one size fits all-løsning.

For staten er særlig inden for eksempelvis budgetstyring, lovgivning og databeskyttelse, og det nødvendiggør skræddersyet kompetenceudvikling.

Kun ved at målrette kurser og stille skarpt på, hvad det egentligt er for nogle digitale kompetencer, som medarbejderne har brug for, skaber vi de bedste forudsætninger for at møde de udfordringer og at udnytte det potentiale, som digitaliseringen bringer med sig.

Forrige artikel Djøf: Nærhedsreformen understreger behovet for ledelse på nye måder Djøf: Nærhedsreformen understreger behovet for ledelse på nye måder Næste artikel HK efter ministerfald: Ligestillings­ministeriet skal ikke gemmes væk HK efter ministerfald: Ligestillings­ministeriet skal ikke gemmes væk