Djøf og DJ: Ventetiden på ny offentlighedslov puster til mistilliden mellem journalister og embedsfolk

Udvalgsarbejde bør igangsættes i begyndelsen af en regeringsperiode, så udvalget kan få tid til at arbejde, og et forslag kan fremlægges, sendes i høring, debatteres og behandles under samme regering.

Derfor var det dybt beklageligt, at vi for en måneds tid siden kunne høre Justitsminister Peter Hummelgaard meddele, at nedsættelsen af det sagkyndige udvalg måtte udskydes, og at ministeren ikke kunne fremlægge nogen plan for processen forude.   

Nu står vi her igen

På søndag er det altså præcis ti år siden, at den nuværende lov blev vedtaget under heftig debat og stor bevågenhed. En ellers forvaltningsteknisk dagsorden engagerede pludselig tusinder.

Og det er egentlig ikke så mærkeligt, når det er noget så væsentligt som åbenhed og dermed tilliden til vores demokrati, som politikerne piller ved.

De oplever en ærgerlig mistillid fra journalister

Sara Vergo og Tine Johansen
Hhv formand, Djøf og formand, Dansk Journalistforbund

Samtidig kan vi se, at den nuværende offentlighedslov i løbet af de seneste ti år har skabt udfordringer for journalister og embedsfolk i deres daglige arbejde og desværre også har pustet til en voksende tillidskrise mellem journalister og embedsfolk. 

I det forgangne årti er der ad flere omgange blevet kaldt på ændringer i loven.

Ytringsfrihedskommissionen, Ombudsmanden, Dybvad-udvalget og senest ni oppositionspartier er bare nogle af dem, der gennem tiden har påpeget problemerne i den nuværende lovgivning.

Flere gange har det lydt som om, at nu var tiden kommet til at revidere loven; For to år siden vedtog Folketinget eksempelvis et beslutningsforslag, der pålagde den daværende regering at indkalde til forhandlinger om offentlighedsloven. Vi ventede spændt. Men nej.

Efter halvandet års manglende handling på området blev der udskrevet folketingsvalg, og nu står vi her igen: En opposition der kræver forhandlinger, og en regering der tydeligvis forhaler processen og ikke vil eller tør tage livtag med en kompleks, men væsentlig lovgivning, der er afgørende for åbenheden i vores samfund og dermed også tilliden til de store politiske beslutninger. 

Udfordringer for både embedsfolk og journalister 

Hver dag går dygtige journalister og embedsfolk på arbejde og oplever udfordringer i deres arbejde med aktindsigter.

Embedsfolkene har en oplevelse af, at der søges alt for bredt, når anmodninger om aktindsigt tikker ind, og de beretter om et meget stort tidspres, når aktindsigter skal behandles oveni andre opgaver.

Journalister fortæller jævnligt om alt for lange ventetider på aktindsigter

Sara Vergo og Tine Johansen
Hhv formand, Djøf og formand, Dansk Journalistforbund

De oplever en ærgerlig mistillid fra journalister; alt imens mange embedsfolk egentlig gerne ville give aktindsigt og sikre åbenhed inden for de rammer, der gælder. 

Journalister fortæller jævnligt om alt for lange ventetider på aktindsigter i deres arbejde med at oplyse befolkningen om aktuelle og vigtige politiske sager.

De oplever et lukket system, som blandt andet viser sig i dokumenter, der næsten er helt sorte af overstregninger, samt ventetider på halve til hele år på aktindsigtsanmodninger.

Særligt ministerbetjeningsparagraffen (§ 24) og folketingspolitikerreglen (§ 27) er blevet beskyldt for at spænde ben for åbenheden, og i Dansk Journalistforbund og Djøf er vi enige om, at de to paragraffer skal revideres. 

Folketingets åbning til oktober 

Mens arbejdet i folketingssalen lukkes ned for sommeren, fortsætter embedsfolkene og journalisterne med at passe deres arbejde indenfor rammerne af den gældende lovgivning.

Nu har vi debatteret emnet i ti år. Læst og drøftet kommissioner, betænkninger og udspil om ændringer af offentlighedsloven.

Som noget af det første, når Folketinget åbner til oktober, bør regeringen derfor skride til handling og sikre, at syltekrukken med det gærede indhold og den mørnede mærkat ”Offentlighedsloven” tages ned fra hylden.

Første skridt er, at nedsætte det sagkyndige udvalg, regeringen i sit eget regeringsgrundlag har lovet danskerne. Vi bidrager gerne.